Skoler dropper lektierne de næste tre år

Efter sommerferien bliver elever fra mellemtrinnet på Gasværksvejens Skole og Lergravsparkens Skole ikke længere bedt om at lave lektier. I et nyt københavnsk projekt skal lærere udfordre den traditionelle opfattelse af lektier ved at integrere hjemmearbejdet i fagenes sædvanlige antal timer. Det skal give kommunen erfaring med videreudvikling af såkaldt lektieintegrering.

Hver tredje forælder laver børnenes lektier

På et seminar i denne uge mødtes 23 lærere og ledere fra de to skoler for at planlægge de første forløb med lektieintegration. Sophie Juel-Lind, der er dansklærer på Lergravsparkens Skole, ser projektet som en god mulighed for at afprøve nye undervisningsmetoder.

"Det er en spændende opgave. Vi har brug for at komme videre end frustrationerne over, at eleverne ikke har forberedt sig til timerne. Der er helt sikkert en masse udfordringer ved det, men jeg håber, at vi kan løse det", siger Sophie Juel-Lind.

Lærerens rolle ændrer sig For at få inspiration til forløbet har lærerne besøg af Flemming B. Olsen, der er ph.d. i lektiers betydning for indlæring. Han har erfaring fra lignende projekter på ungdomsuddannelser, men forklarer, at der før nu ikke er set lignende tiltag på folkeskoler. Ifølge hans forskning underminerer lektier interessen for skolen, fremfor at støtte den. Derudover mener Flemming B. Olsen, at integrering af lektier giver læreren en ny rolle, der bidrager positivt til elevernes trivsel og indlæring.

Ekspert: Moderne lektielæsning kræver, at læreren inddrager forældrene

"Lærerens rolle ændrer sig markant ved undervisning med lektieintegrering. Læreren går fra i høj grad at være formidler til at være mere nærværende. Tit spørger elever ikke meget i timerne på trods af opfordringer, men med lektieintegrering bliver lærerens rolle mere konsulentpræget. En tættere kontakt mellem elev og lærer har stor betydning, især for udsatte elever", siger Flemming B. Olsen.

Forskningen viser også, at elever på ungdomsuddannelserne ikke får dårligere karakterer af at undvære lektierne, og at frafaldsprocenterne samtidig falder.

Både fordele og ulemper Lærerne arbejder i faginddelte workshops for at udarbejde to konkrete forløb med lektieintegrering, de kan gå i gang med efter sommerferien. I Sophie Juel-Linds gruppe for dansklærere har de især diskuteret fagets muligheder og begrænsninger. For eksempel vurderer gruppen, at det ikke er muligt at lave undervisning baseret på en roman, da det vil kræve hjemmelæsning. I stedet når dansklærerne frem til et forløb om et forfatterskab, hvor eleverne blandt andet skal undervise hinanden, have fordybelsesdage og på ture ud af huset.

"Denne her undervisningsform kræver, at læreren har indblik i alle elever, fordi undervisningen skal differentieres, så alle kan være med. Samtidig tror jeg, det er vigtigt at vi fortsat giver eleverne en mulighed for at se, at skolen også har en rolle uden for klassens fire vægge. Eleverne skal have opgaver, de kan afprøve hjemme. At de for eksempel pludselig opdager, at de kan samle et Ikea-møbel, fordi de kan læse", siger Sophie Juel-Lind.

I de kommende tre år skal lærerne mødes til flere seminarer for at udveksle erfaringer og hente ny inspiration.