Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Antorini: Nu skal der snakkes indhold

Socialdemokraternes uddannelsespolitiske ordfører Christine Antorini vil tale om indholdet i undervisningen i den kommende valgkamp, ikke om styring og kontrol og nationale test.

Christine Antorini vil blandt andet have foreningsdanmark på banen i forhold til folkeskolen.

Foto: PR Foto
John Villy Olsen
2 kommentarer
4. august 2011, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

Socialdemokraterne er godt og grundigt trætte af den nuværende debat om folkeskolen. Den handler alt for meget om styring og om offentliggørelse af nationale test og om, "at det er lærernes skyld", siger Antorini.

Socialdemokraterne

I stedet vil hun under valgkampen forsøge at holde sit fokus på, "hvordan vi kan gøre undervisningen mere spændende for alle elever, uanset hvilken social baggrund, de har".

Forsøg med 100 heldagsskoler

Hun vil på tv og i aviser og på nettet argumentere for, at staten skal give kommunerne penge til forsøg med 100 helhedsskoler, hvor eleverne er på skolen hele dagen, så der bliver tid til leg og læring.

"Det er ikke kun ghettoskoler, der kan have glæde af helhedsskoleprincippet, efter vores mening. Vi tror så meget på, at leg og læring kan give en mere spændende undervisning, at det også kunne være en god idé med helhedsskoler i villakvarterer", siger Antorini, der dog ikke mener, at alle skoler i landet skal laves om til helhedsskoler.

Digitalt penalhus til alle elever

I valgkampen vil hun også slå til lyd for, at eleverne fra dag ét i 1. klasse skal udstyres med et "digitalt penalhus, der skal erstatte det traditionelle penalhus" i form af bærbar pc eller tablet pc.

Også dét kan gøre undervisningen mere spændende, mener Christene Antorini. Desuden kan pc'en være en hjælp for elever med faglige vanskeligheder som eksempel ordblinde elever, blandt andet gennem særlige programmer, understreger hun.

Forenings-Danmark skal ind i skolen

Endelige vil den socialdemokratiske ordfører slå på tromme for, at "folkeskolen åbner op for, at Forenings-Danmark kan komme ind i skolen, så for eksempel volleyballtræneren kan få sin gang i skolen og træne med eleverne".

Det er nemlig vigtigt for Socialdemokraterne, at undervisningen bliver levende og konkret, så også elever fra uddannelsesfremmede familier kan følge med, fastslår Antorini.

Der er én ting, hun ikke vil sige i valgkampen, lover hun, og det er sætningen: "Det er lærernes skyld". Den er blevet sagt alt for mange gange i alt for mange år, mener hun. I stedet vil Socialdemokraterne invitere lærerne ind i et "reelt partnerskab om, hvordan undervisningen kan gøres mere spændende for de forskellige elever".

Socialdemokraterne går til valg sammen med SF, også på det skolepolitiske område. Deres fælles skoleudspil hedder "En ny start for folkeskolen - S og SF's reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole", som du kan læse ved at følge linket i spalten til højre.

Folkeskolen.dk bringer i disse dage interview med de politiske partiers uddannelsesordførere som optakt til folketingsvalget, der senest skal afholdes i november. Når valgkampen går i gang for alvor, vil ordførerne blogge på folkeskolen.dk

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Antorini: Nu skal der snakkes indhold

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS