Skolepædagogen gjorde en forskel

Det hørte til sjældenhederne, at de kom i skole. De lavede ikke deres lektier, var ildeset i klassen og røg i konflikter med alt og alle. Mellem 15 og 20 af de cirka 300 elever i udskolingen på Iselingeskolen i Vordingborg var ved at blive tabt på gulvet. "Jeg pjækkede meget. Så at sige var jeg aldrig i skole. Jeg havde problemer derhjemme med min mor, jeg snakkede ikke rigtigt med hende. Jeg var også begyndt at ryge hash - det gik bare ikke godt i mit liv…", siger en af eleverne.

Fravær kan have mange årsager. Men problemerne derhjemme kan være så massive, at indsatsen for at nedbringe fraværet ikke kun kan løses inden for skolens rammer. På Iselingeskolen besluttede de sig for at gøre en ekstraordinær indsats for de marginaliserede elever i udskolingen. Inspireret af det i forvejen gode samarbejde mellem lærere og pædagoger fik de ideen til at forsøge at nedsætte fraværet ved at ansætte en skolepædagog, der kunne støtte de mest marginaliserede elever både i og uden for skoletiden.

Særlig indsats virker

Projektet fik støtte fra Vordingborg Kommunes SSP-midler og Bikubenfonden, og nu, halvandet år efter, viser en virkningsevaluering, lavet i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut, lovende resultater:

Størstedelen af eleverne er markant mere tilfredse med deres fremmøde. De har fået et andet syn på at gå i skole, og der er eksempler på, at deres karakterer er rykket fra 00 til 7 i standpunktskarakter og FSA prøven. Lærerne oplever et bedre arbejdsmiljø, og deres undervisningssituation kan optimeres, "fordi de har mere viden om den enkelte elev og på denne baggrund bedre kan forstå vedkommende". Som en lærer, der interviewes i rapporten siger:

"Specielt i skoletiden er der sket noget. Mange har stadig så kaotiske forhold derhjemme, at det er utopi at forlange, at de skal kunne arbejde med skoleting. Fokus har derfor været på at få dem til at følge med og arbejde, når de er her. Det er også lykkedes i større grad, men det svinger stadig meget efter, hvordan det går derhjemme, men generelt er det meget bedre".

Eleverne er mere friske og glade

Lærerne oplever, at eleverne har forandret sig:

"Der er større overskud til både at indgå i sociale sammenhænge og følge med og deltage i undervisningen - egentlig ret banalt, men det virker", siger en.

Selv bemærker eleverne, at deres kammerater nu kan regne med dem, og det gør dem mere glade for skoledagen:

"Når vi nu skal lave gruppearbejde og projekt, vil de gerne være sammen med mig. Før vidste de, at jeg ikke kom i skole, og derfor ville de ikke være sammen med mig. Nu stoler de på mig, og det er dejligt, at jeg kan vise dem, at jeg godt kan".

Relationen til omgivelserne er ændret, og forældrene fremhæver, at deres børn er mere glade.

"Jeg er begyndt at snakke med flere og er også sammen med dem i fritiden", som det lyder fra en elev i rapporten.

Indsatsen er målrettet den enkelte elev

Hvilke elever, der er udtaget til at deltage i projektet, er aftalt med klasselærerne, og i det hele taget har der været et tæt samarbejde mellem skolepædagogen og de pågældende lærere, ligesom forældrene har været inddraget.

Eleven og skolepædagogen har indgået en aftale, som er lavet på grundlag af et trivselsbarometer, som de har udarbejdet i fællesskab, og herefter er indsatsen målrettet den enkelte elev:

Nogle skal vækkes hver morgen og hentes, andre skal have morgenmad og lidt frokost, og atter andre skal have støtte til at løse konflikter med forældrene og kammeraterne eller til at købe den rigtige tennisketcher, så de kan blive meldt ind i den lokale tennisklub.

Skolepædagogen opbygger en relation til den enkelte elev og hjælper med at håndtere konflikter, både i og uden for skolen.

Skolepædagogen er en voksenven

Kort sagt, skolepædagogen møder eleven der, hvor han eller hun er i sit liv, og da skolepædagogen har et lille kontor på skolen, er han let at få fat i. Uden for skoletid kan eleven sende en SMS, og på den måde bliver skolepædagogen en voksenven, der bliver bindeled mellem alle de vigtige aktører i elevens liv.

Projektet afsluttes til sommer og vil blive evalueret i juni 2012. Målet er, at indsatsen med en skolepædagog i udskolingen kan fortsætte, og at ungdomsuddannelserne kan indgå i en evaluering i skoleåret 2012-2013 og fremefter.

Ifølge rapporten er kommunens UU-vejledere meget forhåbningsfulde, når det gælder deres vurdering af elevernes uddannelsesparathed:

"Det er vores klare opfattelse, at nogle af de elever, der har været inde om skolepædagogen, har fået så meget styr på problemerne og er så meget stærkere, at de kommer igennem en ungdomsuddannelse", udtaler en vejleder. I Vordingborg Kommune håber de på, at projektet kan inspirere andre skoler - i og uden for kommunen.