Vejledning i konsekvenser

"Konsekvenspædagogisk vejledning" er blevet til i samarbejde mellem fire uddannelsesinstitutioner i henholdsvis Sverige, Norge og Danmark, som alle arbejder med en konsekvenspædagogisk tilgang til deres målgruppe. Fra Danmark er det Tamu (arbejdsmarkedsuddannelse målrettet unge mellem 18 og 30 år), der har medvirket, og allestedsnærværende Rie Thomsen, der har bidraget med faglig ekspertise.

Konsekvenspædagogikken – og den heraf udsprungne vejledning – har sit teoretiske udspring i eksistentialismen og eksistensfilosofien. Som konsekvens af individets frihed – herunder friheden til at træffe valg og handle – tager man i konsekvenspædagogisk vejledning hele tiden udgangspunkt i de konkrete handlinger, som den vejledte foretager/kan foretage/ønsker at foretage, og disses konsekvenser – med skyldig hensyntagen til de sociale sammenhænge, disse handlinger foregår i.

Vejlederes opgave bliver altså et spørgsmål om at vejlede i valg og konsekvenser snarere end at se på fortid, årsagssammenhænge, barrierer med videre, som det praktiseres i vejledning med andre teoretiske ståsteder.

Bogen kan bruges som såvel opslagsværk som en hurtig indføring i, hvad konsekvenspædagogisk vejledning er for en størrelse, og den er let læst med flittig brug af eksempler undervejs. De fire vejledningsformer: individuel vejledning, kollektiv vejledning, faglig vejledning og spontan vejledning behandles hver for sig med de særpræg og muligheder, de enkelte  former rummer. Afslutningsvis er der en række anbefalinger for dem, der ønsker at arbejde videre med området.

Udgivelsen er støttet af EU/Erasmus+ og er bare en del af et større projekt, der ud over bøger bidrager med podcast og film til det internationale vejledningsmiljø.

Som læser kan man i nogen grad savne en afgrænsning af, hvor og under hvilke forudsætninger det er muligt at bedrive konsekvenspædagogisk vejledning. I hvor høj grad skal vejleder indgå i dagligdagen på stedet? Er det muligt at bedrive konsekvenspædagogisk vejledning på uddannelsesinstitutioner, der ikke arbejder konsekvenspædagogisk? Hvor er der sammenfald og divergenser i forhold til andre vejledningsformer i den praktiske udførelse (for der er et udmærket teoretisk kapitel herom)?

Alt i alt er det en bog, der med fordel kan finde vej til vejledningsmiljøerne – og lærerværelserne – rundtomkring: Den kan kvalificere både debat og udvikling af den praktiske vejledning, særligt med hensyn til udsatte unge i særlige tilbud, men også generelt.