Eleverne har løbende fået taget blodprøver, er blevet scannet og vejet. I tre måneder har nogle spist deres almindelige madpakker, mens andre har været med til at lave skolemad ud fra nordiske råvarer med masser af fisk, kål, rodfrugter, nødder og bær. I skolemadsperioden fik de et varmt måltid om dagen og to daglige mellemmåltider.
Sund skolemad har lille betydning for elevpræstationer
"Vi kan se, at børnene på en række parametre blev sundere af at spise skolemad baseret på nordiske råvarer. Flere af de vigtigste risikomarkører som for eksempel insulinfølsomhed og blodtryk blev forbedret på blot tre måneder. Og selvom vi fandt en lille stigning i børnenes taljeomfang, var deres BMI ikke påvirket, og stigningen var ikke større hos de børn, der i forvejen var overvægtige. Normalt vil en øgning i taljeomfang forværre risikomarkørerne. Men det ser ud til, at der er sundhedsfremmende elementer i maden som modvirker det", siger lektor i børneernæring Camilla T. Damsgaard fra Københavns Universitet i en pressemeddelelse fra Opus. Hun er sammen med ph.d.-studerende Stine-Mathilde Dalskov hovedforfatter til forskningsartiklen bag Opus-projektet.
Forskerne mener, at det øgede taljemål skyldes, at eleverne kunne tage lige så meget mad, de havde lyst til.
"Det kan ganske simpelt skyldes, at børnene spiste lidt mere i forsøgsperioden. Fra at spise en almindelig madpakke i spisefrikvarteret gik børnene over til, at de sammen med kokke lavede deres egen frokost og der blev serveret mellemmåltider. Samtidig blev der afsat ekstra tid til at spise, bordene blev dækket, og maden blev serveret ad libitum, så børnene kunne, indenfor rimelighedens grænser, spise så meget, som de havde lyst", lyder det fra ph.d.-studerende Stine-Mathilde Dalskov i pressemeddelelsen.
Ni skoler udvalgt til stort skolemadsforsøg
Skolemadsprojekt gør elever sundere og rundere
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.