Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolemadsprojekt: For lidt søvn kan påvirke børns vægt

Det store skolemadsprojekt Opus viste, at børn der spiste sund nordisk skolemad fik lidt mere fedt på kroppen end dem, som spiste madpakker. Det fik forskerne til at dykke ned i årsagerne, og det viser sig, at de børn, der sov kortest om natten, var dem, som tog mest på, når de fik skolemad.

Foto: Anne-Li Engström.
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
19. oktober 2015, kl. 13:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I Opus-projektet undersøgte forskere skolemads betydning for mere end 800 børns sundhed og indlæring. I projektet spiste 3.- og 4.-klasser fra ni skoler igennem en tre måneders periode skolemad baseret på nordiske råvarer og tilberedt på skolen. I en anden tre-måneders periode spiste børnene deres normale madpakker.

Læs mereom skolemadsprojektet

Undervejs fik børnene blandt andet målt taljeomkreds, fedtmængde, fysisk aktivitet, kostindtag og søvnlængde.

Skolemadsprojekt gør elever sundere og rundere

I slutfasen af projektet kunne forskerne til deres overraskelse konstatere, at en del af børnene fik mere fedt på kroppen, mens de spiste sund skolemad.

"Vi kunne se, at den gruppe af børn som sov kortest også var mindre fysisk aktive, at deres blodtryk og taljeomkreds steg, og at de også fik en lille smule mere fedt på kroppen. Og det skete hen over en tre-måneders periode med sund skolemad", lyder det fra adjunkt Mads F. Hjorth som er ansat ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Søvn påvirker blodtryk og taljeomkreds

Forskerne kiggede på nærmere på elevernes søvnmønstre. Det viste sig, at den tredjedel af børnene, som sov kortest, sov gennemsnitligt 8 timer og 45 min pr. nat. Den tredjedel, som sov længst, sov gennemsnitligt 9 timer og 35 min pr. nat. De kortest sovende børn fik - i løbet af blot tre måneder - en større taljeomkreds, tog gennemsnitligt 200 g ekstra fedt på og øgede deres blodtryk med 1,5 mmHg i forhold til de børn, som sov længst. Forskerne undersøgte, om denne øgning var relateret til forældrenes uddannelse og etnicitet, men undersøgelsen viste ikke nogen sammenhæng i den retning.

Sund skolemad har lille betydning for skolepræstationer

"Vores resultater underbygges af, at anden forskning peger på en sammenhæng mellem manglende søvn og stress, og at et højere stressniveau kan føre til, at børn spiser mere usundt og er mindre fysisk aktive. Derfor er der væsentlige grunde til at fokusere på børns søvn- og stressniveau", lyder det fra Mads F. Hjorth.

Budskabet fra forskerne er, at det ikke nytter alene at opfordre til, at børnene får sund kost, når en del af årsagen til vægtøgning kan være, at de sover for lidt.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolemadsprojekt: For lidt søvn kan påvirke børns vægt

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS