Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skolelederformand: Datasikkerhed skal drøftes

Større krav om skriftlighed og en sag i Sverige om et tabt USB-stik med fortrolige elevoplysninger på, får ledernes formand Anders Balle til at opfordre til, at lederne drøfter, hvordan man håndterer de skriftlige oplysninger om elever.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
31. marts 2009, kl. 13:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

En kvinde i Sverige fandt et USB-stik på cykelstien. Hun tjekkede indholdet, som viste sig at være en række elevers elevplaner, optegnelser over uoverenstemmelser i frikvarterene og udviklingssamtaler med elever og forældre.

Formand for Skolelederne, Anders Balle, mener, at ligesom i Sverige er hverken lærere eller ledere i Danmark specielt opmærksomme på, at de stigende krav til skriftlighed i skole-hjemsamarbejdet også medfører større krav til, hvordan man håndterer de skriftlige personlige oplysninger.

"Den slags ting, ved vi generelt meget lidt om. Jeg vil opfordre mine lederkolleger til at bruge denne anledning til at få taget det op. Vi må drøfte, hvordan vi gør. Eventuelt kunne man på skolen i samarbejdsudvalget lave nogle retningslinier for, hvordan man gør den slags", siger Anders Balle.

Krypteret data anbefales

Ifølge kontorchef i Datatilsynet Lene Andersen er der særlige forholdsregler, som lærerne skal være opmærksomme på, når de arbejder med fortrolige oplysninger som for eksempel elevplaner. Der er særlige regler i Persondataloven, som handler om, hvordan man flytter fortrolige oplysninger for eksempel i forbindelse med en hjemmearbejdsplads.

"Hvis det er fortrolige oplysninger, så bør det lagres krypteret - også hvis det er på et USB-stik. Og så skal man selvfølgelig passe på, at man ikke mister den", siger hun til folkeskolen.dk.

Lederformand: Brug skolens systemer

Anders Balle råder til, at lærerne nøjes med at bruge skolens EDB-systemer, når man håndterer de personlige oplysninger.

"Der er de fornødne sikkerhedssystemer lagt ind. Det gælder både i forhold til de interne intranet - og også i forhold til internettet. Man bør nøjes med at have de personlige oplysninger der", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skolelederformand: Datasikkerhed skal drøftes

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS