Skoleleder sætter ind over for forældres hårde tone på Aula

Mange forældre kan godt finde ud af at tale ordentligt til lærerne og lederne i skolen.

Det fastslår skoleleder Stine Terjesen, der er øverste leder for Vibeskolen, der fordeler sig over to matrikler i Nyborg Kommune.

Men de seneste år har hun oplevet, at tonen fra nogle forældre er blevet grovere.

Hun oplever en stigende brug af bydeformer og udråbstegn, og forældre der kræver lærere fyret, og for ofte hører hun om ledere og lærere, der enten bliver anklaget for ubehagelige ting, tiltalt på en aggressiv måde eller råbt lige op i hovedet.

Så da skolebestyrelsen for et års tid siden alligevel skulle genbesøge skolens principper for kommunikation, tog skolelederen nogle eksempler med på, hvad forældre skriver og siger til skolens ansatte, når de bliver frustrerede.

”Stort set alle i bestyrelsen blev temmelig overrasket over den måde, som nogle forældre vælger at kommunikere med skolen på,” fortæller skolelederen.

Og det forstår hun godt:

”Vi taler jo ikke sådan til forældrene, eleverne eller til hinanden, og eleverne får heller ikke lov til at tale sådan til hinanden,” siger hun.

Insisterer på professionel tøven

Derfra gik et arbejde i gang med at få formuleret nogle klare rammer og forventninger til omgangsformen, som blev meldt ud til alle forældre og ansatte i det månedlige nyhedsbrev fra skolelederen.

Bestyrelsen fik også lavet plakater, hvor forældrene kunne læse om nye retningslinjer for, hvad forældrene kan forvente af lærerne på Aula.

Forældrene kan for forvente, at der går op til 48 timer, før de får svar på en henvendelse på Aula. Står de med en hastesag, kan de ringe på skolens telefon, lyder en af udmeldingerne fx.

”Det er som sådan ikke Aulas skyld, men fordi det er så nemt at skrive en hurtig besked til lærerne, forventer nogle forældre også, at de kan få et hurtigt svar, og enkelte kan også finde på at sætte en svarfrist, som de forventer, at lærerne skal overholde,” forklarer Stine Terjesen.

Men her har lærerne ret til at insistere på det, som hun kalder for ”professionel tøven”. Altså tid til at tænke sig om, vende en situation med en kollega og formulere et gennemtænkt svar.

”På den måde kommer vi også af med den der forventning om, at lærerne er til rådighed om aftenen,” siger skolelederen.

Skriver forældre en grænseoverskridende besked, skal de ikke forvente, at der bliver reageret.

”Vi forbeholder os retten til at sige, at hvis du vil kommunikere med os, skal det være på en ordentlig måde,” siger Stine Terjesen.

”Man må godt være uenige eller topfrustrerede, men vi skal kunne tale om det på en måde, så vi passer på hinanden som mennesker. For selvom vi er professionelle, er skoleledere, lærere og pædagoger jo også mennesker. Og det nytter jo ikke, at en lærer møder ind til to sure forældreindlæg på Aula, lige inden de skal ned og levere glad og engagerende undervisning til eleverne i første lektion,” siger Stine Terjesen.

”Jeg har jo et ansvar”

Som leder har Stine Terjesen faktisk ikke den store tiltro til de meget brede udmeldinger. ”Allekald er ingenkald”, som hun siger.

Derfor har den vigtigste indsats været at tale med de ansatte på skolen, så de forstår, at hun bakker dem op i at sige fra overfor forældres grænseoverskridende kommunikation.

”Jeg har jo et ansvar for, at mine lærere og pædagoger trives, og det er mig meget magtpåliggende, at man kan møde på arbejde eller kan åbne for Aula uden at blive talt ned til af hverken forældre, kollegaer og børn,” siger skolelederen.

Personalet bliver desuden opfordret til at flytte noget af forældrekommunikationen væk fra Aula, og i højere grad ringe forældrene op eller indkalde dem til møde på skolen, når der er udsigt til en potentielt vanskelig samtale.

”Jeg vil gerne have, at man finder modet til at gå ind i de svære samtaler med forældre, og det kan de i højere grad, hvis de ved, at jeg står bag dem, hvis tonen eller kravene bliver urimelige,” forklarer Stine Terjesen.

Sagde fra i kvindemedie

Inden sommerferien gav Stine Terjesen et interview til livsstilsmagasinet Woman. Her kom hun med en opsang til de grove forældre.

”Folkeskolen er på mange måder blevet et system, man 'bare' kan sparke lidt til. Mit opråb er, at det her er mennesker, der hver dag går på arbejde for at hjælpe jeres børn. Ja, de får løn for det, men vi skylder dem i det mindste noget respekt,” sagde hun til magasinet.

At skolelederens udmelding også blev kendt udenfor skolen, gjorde et stort og positivt indtryk på både lærere og forældre, fortæller Stine Terjesen.

Flere forældre skrev opbakkende beskeder til hende, og enkelte erkendte endda, at de godt kunne genkende sig selv i hendes beskrivelser og bedyrede, at de gerne vil gøre det anderledes i fremtiden.

Og blandt lærerne blev skolelederens tydelige opbakning også mødt med glæde, og modet til at tage de svære samtaler er vokset.

”Ledergruppen fortæller, at flere lærere kommer til dem for at få sparring, når der opstår en svær situation med nogle forældre. Tidligere var det mere sådan, at de sagde, kan du ikke lige ringe til forældrene?” siger Stine Terjesen.

Forstår forældres frustration

Spørger man Stine Terjesen, er der flere forklaringer på, at tonen er blevet mere grov og krævende blandt nogle forældre.

”I mange år har vi set tingene meget fra forældrenes perspektiv, og alt har nærmest kunnet lade sig gøre. Men efterhånden er der kommet en politisk opbakning til, at vi værner mere om skolens autoritet, og det kommer så til udtryk ved, at vi siger, at her går der altså en grænse for, hvad skolens ansatte skal finde sig i,” siger hun.

Samtidig forstår skolelederen faktisk godt, hvorfor der kommer flere frustrerede forældrebeskeder til skolen.

Fra sine kollegaer på andre skoler og andre steder i det offentlige hører hun om samme tendens til, at borgernes forventninger til velfærdsinstitutionerne er høje. Samtidig er der de seneste fire år blevet sparet 15-20 procent på skoleområdet i kommunen, fortæller hun.

Så nogle forældre kan med rette være utilfredse med, at skolerne har svært ved at levere den service, eleverne og forældrene har brug for.

”Der er børn, der har behov for meget mere, end vi kan give dem. Skolen laver også fejl, og vi skal kunne tåle at blive udfordret, og vi skal også kunne sige undskyld. Men en berettiget kritik skal også leveres med respekt,” siger hun.

Du skal kommunikere, mere end du tror

I den situation mener hun, at det er nødvendigt at lærerne tager ejerskab over kommunikationen og at de kommunikerer mere, end de fleste forestiller sig er nødvendigt.

”Vi er nødt til at kommunikere mere, end vi tror er nødvendigt, for at betrygge forældrene i at vi har styr på tingene. Vi skal kommunikere mere om ugeplaner, og om hvad vi laver, og hvad vi oplever med eleverne. For når vi først har kommunikeret om det positive, er det nemmere at kommunikere om det svære,” forklarer hun.

Som en slags forsøg havde en lærer sat sig for at ringe til tre forældre hver fredag for at fortælle noget, som deres barn havde gjort godt i løbet af ugen. Hun blev ved, indtil hun var nået igennem alle klassens elever.

”I starten var forældrene lidt forundrede. De var sådan: 'var det bare det, du ville sige?', men det viste sig at have en megagod effekt,” fortæller skolelederen.

Mere kommunikation koster kostbar tid, men hvis forældre bliver frustrerede, koster det både endnu mere tid og er endnu mere belastende for både lærerne, eleverne og fællesskabet, lyder hendes argument.