Skoleleder pludselig død: “Der er meget eftervarme efter Jon”

I sædvanlig storform, solbrun og veloplagt mødte Jon medarbejderne den 6. august ved årets første lærermøde. Som altid kunne han overbringe selv lidt ærgerlige budskaber i en form, så selv den største skeptiker kom til at trække på smilebåndet.

Den 7. august stod i lederteamets tegn, og på grund af Sophienborgskolens vokseværk skulle en ny leder kittes ind. På den smukkeste sommerdag med spændende drøftelser af værdier og tanker om god skole og med et fantastisk gourmetpunktum, endte Jons liv i fuld fart hjemad på cykel i en soloulykke i Gribskov, den skov han både kendte og holdt så meget af.

De klare blå øjne, den ukuelige energi og den skarpe hjerne har kredset om at gøre livet som skoleelev og livet som medarbejder i folkeskolen så god som mulig i en lang årrække.

I slutningen af 80’erne var Jon lærer på Nr. Herlev skole, siden blev han lærer og viceskoleleder på Tingbakkeskolen i Esrum, hvor jeg første gang mødte Jon i 1992. I de seneste 18 år var kulissen Sophienborgskolen i Hillerød, hvor jeg havde fornøjelsen af at åbne, opfostre, drifte og udvikle skole sammen med Jon siden 2006.

Keep it simple og ’Kvalitet, kvalitet og kvalitet’ prægede både skolesynet, de fysiske rammer og Jons egen fremtoning.

Æstetisk sans var et kendemærke. Fælleskab og følgeskab vejede tungt.

Jon gad godt lige tage en omgang med basket i elevpausen.

Jons hyppige og høje latter hørtes, når han var i rummet.

Jon var altid first mover på dansegulvet ved skolefester, skoleledernes årsmøder og utallige konferencer.

Kvaliteterne var mange og den sociale kapital i særklasse.

’Fra ord til handling’ var en af hans talemåder og han gik aldrig af vejen for besvær, når det gjaldt om at lave et godt arrangement for medarbejdere eller lederkolleger. De seneste år har Jon taget stor del i at arrangere konference for alle skolelederne i Nordsjælland.

I de sidste mange år har Jon deltaget i den lokale bestyrelse af Skolelederforeningen, her passede han blandt meget andet hvervet som kasserer.

Jon hørte til de seje, og 18 timer efter hofteoperationen sad han klar ved pc’en for at lave dagens vikarskema.

Jons hjerne kunne slet ikke lade være at udarbejde systemer, han havde regneark for selv det mindste og nød at udvikle og forfine.

Ved de utallige lejligheder, hvor vi sammen har lavet mad til medarbejdere eller lederkolleger omgjorde Jon med det samme køkkenet til en fabrik, hvor der var systematik, overblik og tempo.

I mange år har Jon været en aktiv medspiller for, at lærerne i Hillerød har haft en lokal arbejdstidsaftale. Jon var pragmatiker og talte om retfærdighed på den lange bane.

Jon elskede at fortælle og han var god til det, hans krav til både egne og andres historier var at det enten var en smuk, sjov eller interessant fortælling.

På kontoret var der næsten daglige fortællinger om de 5 børnebørns gøren og laden, skægge bemærkninger eller ny kunnen, altid smukke, sjove eller interessante.

Vi blev også dagligt beriget med faglige inputs om fugle, det være sig i både gengivelse af deres sang, udseende og adfærd.

Jon mestrede på en og samme tid at være ambitiøs og afslappet.

Jon stod for ’Vi-ledelse’ i både ord og handling

Som sous-skolechefen i Hillerød Kommune sagde ved mindestunden for Jon.

’Der er meget eftervarme efter Jon’

Vi er mange, der får brug for at lune os i den.

Tanker til Jons nære

Æret være Jons minde

Tak for dansen!

Annette Otto

Sophienborgskolen

Formand for Skolelederforeningen i Hillerød