Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Skoledirektører advarer mod Frit Valg

Regeringen ønsker at udvide borgernes valgmuligheder. Det kan man nærmest kun gå ind for, mener skoledirektørernes formand. Alligevel advarede han i eftermiddag mod frit valg af skole og daginstitution.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
13. november 2003, kl. 15:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Langt de fleste kommuner går meget langt for at give borgerne frit valg på skoleområdet. Men vi har brug for en grundlæggende debat om, hvordan vi griber det an," sagde Per B. Christensen i sin beretning på Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling i eftermiddag.

Skoledirektører siger nej til nationale standarder, Folkeskolen.dk

"Frit Valg er designet til borgere, der kan vælge, men som kommuner har vi en forpligtelse over for dem, der ikke magter at vælge. Dem, der ikke evner at skaffe sig overblik," uddybede Per B. Christensen.

Folkeskolen og børnehaven er efterhånden de eneste kulturinstitutioner, hvor danskerne møder mennesker af alle samfundslag, alle holdninger og alle farver, fremhævede han.

"Det er faktisk en del af skolens og børnehavens kvalitet. De skaber sammenhæng i lokalområdet og blandt de mennesker, der bor der. Og netop denne kvalitet som 'fælles integrationsmaskine' skal vi være opmærksomme på. Hvilke konsekvenser får det frie valg her? Det vil vi gerne debattere".

Per B. Christensen vendte også blikket indad og bad de fremmødte børne- og kulturchefer spørge sig selv, om de har skabt tilstrækkelig helhed og sammenhæng i den kommunale indsats omkring integration.

"Og hvad med sammenhængen mellem skolens undervisning og fritidsdelen? Eller udmøntningen af Ny Løn? Jeg vil ikke lægge op til et Oxford-møde - blot til at vi hver især fejer for egen dør. Så bliver det lettere at stille krav til andre".

Per B. Christensen sluttede med en appel til politikerne.

"Medier og politikere har et vist skæbnefællesskab, hvor de gensidigt presser hinanden til at vise handlekraft. En avisoverskrift følges op af morgen-tv, og i Radioavisen klokken 9 er det allerede blevet til et beslutnings- eller lovforslag i Folketinget. Et fredsommeligt råd fra mig til ministre og politikere lokalt og centralt: Vær eftertænksomme - og vis det - i stedet for hele tiden at vise såkaldt handlekraft. Det kan også være udtryk for politisk handlekraft at tænke sig om", sagde Per B. Christensen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skoledirektører advarer mod Frit Valg

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS