"Kollegerne føler, at der bliver arbejdet alt for langsomt med det her", siger tillidsrepræsentant ved Dansborg Skole Jan Tradsborg til folkeskolen.dk og tilføjer, at lærerne med deres aktion i dag har ønsket at markere, at kommunen nu må til lommerne og betale for de undersøgelser, som eksperterne mener er nødvendige og for de rengøringsforbedringer, som skal til. En tredjedel af lærerne har symptomer, som kan skyldes indeklimaproblemer.
"Dansborg Skole har samme rengøringsniveau som kommunens øvrige institutioner, og med de målinger vi har, så er niveauet tilfredsstillende", siger skoledirektør Erik Pedersen.
Et af resultaterne af de efterhånden mange undersøgelser af indeklimaet på skolen er, at gulve og møbler er dækket af en hinde af rengøringsmidler:
"De 8000 kroner til en undersøgelse af den hinde er bevilget, men jeg ved ikke om undersøgelserne er gået i gang", siger Erik Pedersen og biflader, at lærerne har besluttet at møde på arbejde igen i morgen.
Dansborgskolens ledelse har sørget for det fornødne tilsyn med børnene i dag.
Skoledirektør: Vi arbejder på at forbedre indeklimaet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.