Skole som reklamesøjle

Når eleverne går til svømning på Spangsbjergskolen, kan de mellem svømmetagene kigge på reklamer for et supermarked og en bank.

Det er skolens lærere, bestyrelse og leder fortørnede over, men der er ikke noget at gøre. Reklamerne bliver hængende, for det har Esbjerg Kommunes børne- og kulturudvalg besluttet.

Skolens svømmebassin bliver nemlig også brugt uden for skolens åbningstid af en svømmeklub, og den skal ifølge børne- og kulturudvalget have lov til at skaffe sig reklameindtægter. For eksempel ved reklameskilte i skolens svømmesal.

Svømmeklubben får 90 procent af pengene ved salg af plads til reklameskiltene, mens skolen får ti procent. Nu hænger der ni skilte, og tilladelsen gælder for 15 skilte.

Skolebestyrelsen og skolens lærere har skrevet til børne- og kulturudvalget for at få skiltene fjernet, men udvalget står fast på beslutningen.

Formanden for skolens bestyrelse er bange for, at reklamerne i svømmesalen kan blive begyndelsen til en farlig glidebane.

'Kommunen har bestemt, men vi vil ikke holde op med at sige vores mening. Reklameområdet er ustyrligt. Hvad bliver det næste. Reklamer i gymnastiksalen eller på gangene?', spørger Jan Ove Petersen.

Han mener, at der burde være en grænse for reklamerne, der begynder, når børnene træder ind på skolens område.

'Jeg føler, at børne- og kulturudvalget har undergravet vores kompetence med beslutningen, og vi vil tage sagen op på næste bestyrelsesmøde, men det er svært at se, hvad vi kan gøre andet end at protestere', siger formanden.

Skolelederen på Spangsbjergskolen er heller ikke meget for reklamerne i svømmesalen.

'Det er en beslutning, som børne- og kulturudvalget har taget, og den retter jeg mig efter, men jeg synes ikke, at det er en god idé', siger Lars Andersen.

Der er endnu ikke taget stilling til, hvad de ti procent, som skolen får af reklameindtægterne, skal bruges til.

'Jeg kan ikke forestille mig, at det kan dreje sig om et ret stort beløb. Men pengene kunne bruges til aktiviteter for børnene eller udstyr til svømmesalen', siger Lars Andersen.

Efter at skolens bestyrelse havde kontaktet børne- og kulturudvalget for at få reklamerne fjernet uden held, blev sagen taget op på lærerværelset.

'Vi besluttede os for at sende et brev til byråd og børne- og kulturudvalget. Byrådet har så overgivet sagen til udvalget, og det eneste svar, vi har fået, er det, jeg har set i dagspressen, og det kan jeg ikke bruge til noget', siger lærer Bjarne Juulsen.

Kommunen står fast

Formanden for børne- og kulturudvalget kan godt forstå skolens bestyrelses og lærernes principielle indvendinger, men står ved beslutningen.

'Vi har været inde og kigge på typen af reklamer og har ment, at de var af en sådan karakter, at vi godt ville tillade dem', siger Lone Højbjerg.

Hun har ikke set nogle retningslinjer i skolens handlingsplan, der erklærer skolen for reklamefrit område.

'Så skulle skolen gennemføre det fuldt ud, men det kan man jo ikke. Jeg går ud fra, at børnene bruger internettet på skolen, og her støder de på en masse reklamer. Skulle de så heller ikke have lov til det?', spørger Lone Højbjerg.

Hun siger, at i denne sag har hensynet til svømmeklubbens indtjeningsmuligheder vejet tungere end protesterne fra skolen.

Torben Christensen er freelancejournalist

Jeg går ud fra, at børnene bruger internettet på skolen, og her støder de på en masse reklamer. Skulle de så heller ikke lov til det?