Tema | Forældreklager

Forældre har fået mere magt over skolen, og det er ikke kun en god ting, advarer forsker Johannes Andersen. Foreningen Skole og forældre mener, at skolerne skal tage forældres klager alvorligt.
Forældre har fået mere magt over skolen, og det er ikke kun en god ting, advarer forsker Johannes Andersen. Foreningen Skole og forældre mener, at skolerne skal tage forældres klager alvorligt.

Samfundsforsker: ”Nogle forældre glemmer demokratiets spilleregler”

Forældres magt over skolen skaber en usikkerhed, der ikke er sund i længden, mener samfundsforsker Johannes Andersen. Foreningen Skole og Forældre minder om, at ingen forældre klager for sjov.

Publiceret

Forældres magt over skolen skaber en usikkerhed, der ikke er sund i længden. Heller ikke selvom mange lærere tilsyneladende har lært at leve med den, mener politolog.

”Nogle gange forventer forældre, at hvis de råber højt og bliver ved med at gentage deres synspunkt, så får de nok ret”.

Sådan siger Johannes Andersen, der er lektor emeritus i politologi fra Aalborg Universitet, efter at Folkeskolen i sidste uge beskrev, hvordan en lille gruppe forældre har en klageadfærd, der påvirker lærere og skoleledere psykisk.

Fænomenet er dog ikke noget, der kun optræder blandt forældre. Den vedholdende og højtråbende adfærd, ser man alle mulige steder i samfundet, hvor holdninger brydes og forskellige parter skal arbejde sammen, fortæller samfundsforskeren. 

Men i takt med at forældre på flere måder er blevet mere involverede i skolens hverdag, og kommunikationen mellem skole og hjem er taget kraftigt til, er fænomenet også blevet noget, som skolerne skal forholde sig til, forklarer han.

”Der er tale om individualiserede forældre, der i den grad bliver mobiliserede, når deres børn kommer på kant med skolen, og som indimellem glemmer demokratiets spilleregler: at flertallet i udgangspunktet har ret, og at man ikke er i flertal, bare fordi man er højlydt omkring sit synspunkt”, siger Johannes Andersen.

En rundspørge, som Folkeskolen har foretaget blandt 460 danske skoleledere, viser da også, at 74 procent af dem oplever, at forældrenes klageadfærd er ”for meget”, og 58 procent mener, at klageadfærden er problematisk.

Folkeskolen har også beskrevet, hvordan en gruppe forældre klagede til kommunens skolechef over deres børns resultater i en idrætseksamen, og mange lærere og skoleledere kan fortælle lignende historier om forældre, der er særdeles aktive, når skolen ikke lever op til deres forventninger.

Forældreforening: Folk klager jo ikke for sjov

”Hvis forældre går så langt som til at klage til skoleforvaltningen eller borgmesteren, så er der nok en grund til det”.

Det vurderer Regitze Spenner Ishøy, der er næstformand i skolebestyrelsernes forening, Skole og Forældre. Hun anbefaler derfor skoler, der står i den situation, at overveje deres egen rolle i sagen.

”Hvis forældre bliver mødt med dialog, forståelse og ordentlighed, så kan man nok løse konflikterne, inden det når så langt. Hvis ikke det kan lade sig gøre, er lærere og skoleledelse nok nødt til at kigge indad”, siger Regitze Spenner Ishøy.

De forældre, der får at vide, at det er ”for meget” er ofte dem, hvor børnene har det svært, og hvor forældrene ikke føler sig mødt af skolen, forklarer formanden.

”I de situationer har lærerne, skolelederne og forældrene ofte en meget forskellig oplevelse af barnets udfordringer, fordi de oplever dem i forskellige situationer. Indimellem bliver konklusionen fra skolens side, at det må være i hjemmet, at problemerne opstår, og så kan jeg godt forstå, at der er nogle forældre, der stejler”, siger Regitze Spenner Ishøy, der mener, at skolerne bør forsøge at se bagom forældrene klager og have fokus på en reel dialog, hvor alle bliver hørt.

”Det må ikke blive en lukket samtale, hvor formålet er, at få forældrene til at holde op med at klage. Formålet skal være at forstå, hvorfor forældrene klager”, siger hun.

Folkeskolens undersøgelser viser, at det påvirker både lærere og skoleledere psykisk, når forældre klager. 

Men forældrene er mindst lige så frustrerede, når der er konflikter med skolen, påpeger Regitze Spenner Ishøy. Sidste år fik forældretelefonen knap 2.800 henvendelser og langt størstedelen handlede om samarbejdet med skolerne og kommunen, fortæller hun.

Samarbejdet går faktisk godt

Når man kigger på samarbejdet mellem skole og forældre helt generelt, tyder undersøgelser heldigvis på, at det i langt de fleste tilfælde går rigtig godt.

I de seneste medlemsundersøgelser fra Skole og Forældre svarer langt de fleste forældre nemlig, at de er meget tilfredse med samarbejdet med skolerne, fortæller Regitze Spenner Ishøy.

Og Folkeskolens nye undersøgelser blandt lærere og skoleledere peger i samme retning. Her mener 88 procent af lærerne for eksempel, at det går ”godt” eller ”rigtigt godt” med forældresamarbejdet. Og blandt skolelederne udgør de tilfredse hele 96 procent.

Kommunikationsstrømmen mellem forældre og skole er ellers blevet mangedoblet de seneste ti år, og forventningerne til, hvor meget forældrene skal indblandes/blande sig i skolens arbejde er også steget. 

Det betyder alt andet lige, at samarbejdet er blevet mere krævende, forklarer Johannes Andersen, men understreger:

”Når så mange lærere og skoleledere er tilfredse med forældresamarbejdet, tyder det jo på, at de har taget forældrenes forventning om lydhørhed til sig, og har indstillet sig på, at forældresamarbejdet tager meget tid, men til gengæld giver noget i det daglige arbejde. Dem, der ikke synes, at forældresamarbejdet går godt, kan være dem, der synes, at al den kommunikation er svært.”

Forældrene har fået magt over skolerne

Selvom skolernes umiddelbart er tilfredse med samarbejdet, mener Johannes Andersen ikke, at det er helt uproblematisk, at forældrene ifølge ham har historisk meget magt over skolen i dag.

Siden man indførte frit skolevalg i Danmark i 2005 har skoleledere skulle forholde sig til risikoen for, at forældrene valgte skolen fra, hvis de var utilfredse. Kombineret med, at skolerne i dag bliver målt og sammenlignet på en række parametre, som ligger offentligt tilgængeligt på nettet, har det skabt en situation, hvor forældreflugt er en reel bekymring hos skolelederne, forklarer Johannes Andersen.

Forskeren er ansvarlig for et masterforløb på Aalborg Universitet, der hedder kommunikation og ledelse, og her møder han mange skoleledere, der er optaget af lige præcis den problematik.

”Mange af skolelederne begynder at lave opgaver om, hvordan de kan styrke skolernes omdømme, fordi de kæmper med det. Og det er et greb man vælger i en situation, hvor forældre kan vælge en anden skole, og dét der giver forældrene den store magt over skolen er, at resurserne følger med barnet”, fortæller Johannes Andersen og tilføjer,

”Man kan godt kalde det en frisættelse, at man kan vælge sin egen skole. Det er da fedt, men det har nogle omkostninger”.

For eksempel er skolens autoritet dalet i takt med, at forældrene er blevet inddraget mere i skolens hverdag, og det skaber en usikkerhed blandt både forældre og ansatte, mener han.

”Det giver jo en usikkerhed blandt forældrene, at man ikke længere opfatter skolen som en autoritet, der kan udstikke nogle linjer. Og omvendt hos lærerne og skolelederne giver det også en usikkerhed, at de hele tiden må optimere deres position, der situation og deres samspil med konkrete forældrepar i en proces, som hele tiden kan præges af usikkerhed. Den usikkerhed er jo i længden ikke sund for skolen. Heller ikke selvom mange tilsyneladende har lært at leve med det”, siger Johannes Andersen.

”Det er forældrene, der kender deres børn bedst”

Regitze Spenner Ishøy er enig i, at forældrene er blevet mindre autoritetstro overfor skolerne.

”Skolen er ikke den samme, som den var for tyve år siden, og det er forældrene heller ikke, så vi bliver nødt til at tale om, hvordan vi udvikler skolen, og den måde vi møder forældrene på”.

Hun anerkender, at skolen stadig har den faglige viden, men understreger:

”Vi skal anerkende, at det er forældrene, der kender deres børn bedst, og det skal være udgangspunktet for samarbejdet”.

Powered by Labrador CMS