Videooptagelse i klassen førte til sygemelding
Da en lærer på Strib Skole ved Middelfart i september sidste år sendte nogle larmende drenge uden for døren, blev hele optrinnet optaget af tre andre elever. Det var en forælder, der havde opfordret eleverne til at dokumentere konflikterne, hvor elever ofte blev sendt ud af klassen. Siden har læreren ikke undervist, og hun er stadig sygemeldt. Ifølge formanden for Skole og Forældre skal overvågning aldrig bruges i klasselokalet.
"Det her er ikke en metode, vi opfordrer forældrene til at bruge. Problemer mellem lærere og elever skal klares gennem dialog. Vi ved jo godt, at når børn kommer hjem og fortæller, er det situationen set gennem deres øjne, og læreren kan have en anden vinkel på det. Voksenundringer skal tages på voksenniveau", siger formand Mette With Hagensen.
Overvågning tærer på psyken Folkeskolen.dk fortalte sidste år om en lærer, der blev filmet, mens han diskuterede med en elev. Videoklippet blev efterfølgende lagt på YouTube, og da læreren meldte det til politiet, fik han den besked, at intet kunne gøres, fordi videoen var optaget på et offentligt tilgængeligt sted. Klippet blev først fjernet, da skolens leder selv sporede elevens computer.
'Vi accepterer mere og mere vold'
Ifølge både Skole og Forældre og Danmarks Lærerforening er henvendelser om optagelser af undervisning sjældne. Merete Philip, der er konsulent i DLF nævner en enkelt lignende sag om forældre, der fysisk overværede en lærers undervisning, men har ikke før stødt på lignende sager om optagelser. Hun understreger alvoren i, hvad overvågning gør ved trivslen på arbejdspladsen.
"At være overvåget på den måde er ikke ordentlige arbejdsforhold, og det giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelser viser desuden at flere og flere elever får mobiler, derfor kan det være noget, vi ser mere i fremtiden", siger konsulent i DLF Merete Phillip.
Skole og Forældre: Brug dialog frem for overvågning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.