"Vi ved, at i ugerne efter sådan en bombetrussel er der altid en del andre, der får ideer til at gøre noget lignende", siger politimester Ole Friis fra Horsens Politi til Horsens Folkeblad.
Han føler sig ret sikker på, at bombetruslen mod Nørre Snede Skole kommer fra en psykisk syg, men af sikkerhedsgrunde turde han ikke andet end at tage den alvorligt.
"Jeg kan ikke forsvare andet end at sende børnene hjem. Alt andet ville være utilgiveligt, hvis der alligevel var alvor bag truslen - ikke mindst set i lyset af den russiske skole i Beslan", siger Ole Friis.
Horsens Folkeblad modtog truslen med posten i morges. Ifølge brevet ville der sprænge en bombe på skolen i dag mellem klokken 12 og 16. Truslen blev efterfulgt af ordene: "Må Allah vise os nåde og skænke os retfærdighed og lade Muhammad være hans budbringer".
Skole evakueret efter bombetrussel
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.