Skønlitteratur

Af Bodil Bredsdorff

101 sider, 179 kroner

Høst & Søn

Vi er i Danmark i sognesamfundenes sidste store tid. Jeg skyder på overgangen mellem 40'erne og 50'erne, hvor rigtige plovmænd endnu pløjer markerne. Bodil Bredsdorff holder sin fortælling fri for profane årstal.

Ellers: Ren læsefryd. En stærk, klar, konkret fortælling fortalt fra barnehøjde. Historien afvikles med rappe, episke forkortelser, der bringer handlingen hurtigt fremad.

Hvis ikke romanen var så smuk med sin suveræne enkelhed i sprog og handling, var det lige før, jeg ville have kaldt den nye Bredsdorff for en halv børne-Morten Korch. Mage til dansk sommeridyl i de første kapitler skal man lede længe efter. Og folkekomedie er det, funderet i den solide, danske bondemuld. De gode og den onde er stil- og klichésikkert fremstillet, så vi véd, hvor vi har dem.

Vores 11-årige fortæller - Majken - forlader byen (uden navn) sammen med sin nyskilte mor, fordi mor har fået stilling på en dansk bondeø som husbestyrerinde hos en storgårdejer, der er blevet enkemand. Mor drager af, iført snorlige nylonstrømer og rødt på læberne, og Majken er stolt af sin mor, da de ankommer til øen og gården i læ af elmetræerne.

De får privatbolig i et hyggeligt gammelt aftægtshus, men snart efter ankomsten bliver det klart, at der er slanger i det danske bondesommerparadis - eller rettere alvorlige skeletter i skabet. Det opfanger Majken hurtigt efter mødet med gårdejerens moderløse søn Stig.

Jeg siger ikke en lyd om handlingen. Bodil Bredsdorff skriver med fænomenal hukommelse en arkaisk barndomstid frem, der ikke er mere. Og endnu vigtigere: Hendes roman er så fuld af stærke børnefølelser, at den må kunne bruges som terapi for skilsmissebørn - en rigtig identitetsbog for alle nutidens skæve, svigtede og forrådte unger. Med happy end.

Et hovedværk til 6. klasse på mandag.

Per Birkebæk