Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Skønlitteratur

Peder Paars

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Kåre Bluitgen, frit efter Holberg

Tegnet af Dorte Karrebæk

Upagineret, 268 kroner

Agertofts Forlag

Omskrivning af klassikere skal ske med omtanke. Alt for ofte drænes gode historier for saft og kraft af læselet-forfattere, der lige akkurat formår at holde fast i personernes navne og handlingen i store træk. Bøgerne berøves derved deres evne som indre billeddannere, og det behøver man ikke være jyde for at synes er træls.

I denne bog går det anderledes for sig. Bluitgen har holdt hovedet koldt og skrevet skrønen om den forelskede købmand, der trodser såvel vejrguder som rivaliserende kærlighedsgudinders listigt opsatte faldgruber for at nå frem til den himmerlandske kæreste. Resultatet er blevet til en krostuehistorie, der kan bruges som lærestykke i stort set alle kardinaldyder og dødssynder.

Sproget må nærmest betegnes som djærvt. Menneskekroppens affaldsstoffer i såvel fast, flydende som højlydt støjende og ildelugtende luftform får her endelig den indflydelse på historiens gang, som puritanske skolefrøkener og bornerte forlæggere gennem generationer har berøvet dem.

Holberg skrev sit værk som aleksandrinere. Med al respekt for denne fine verseform kan den hverken kaldes letlæst eller folkelig, og få vil savne den i sammenhænge som denne. Gendigtningens sprog er vel ikke helt model 1720, men illuderer godt nok. Ingen pædagogiske eller medfølende omskrivninger. Hvis man ikke kender forskel på en korporal og en fændrik, må man selv gå hen og slå det op.

Karrebæks tegninger begrænser sig ikke til at illustrere ordene. Som på Gyldenspjæts malerier lever personerne deres eget liv. Kravler ud og ind af rammerne og gør sig ikke umage for at være pænere, end situationen indbyder til. Og det er ikke alverden. Ramsaltet sprog og folkelig humor kræver dristig penneføring, og der er tegneren leveringsdygtig. Så når Venus skal i selskab med sjufter og søfolk og gerrige, selvoptagede borgere, finder hun det ikke nødvendigt at barbere sig under armene.

Vi andre behøver heller ikke at tage slips på for at bruge denne bog til lårklaskende råhygge i et par dansktimer. Mens eleverne sidder og flover sig over os og nationalskjalden.

Tonny Hansen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Skønlitteratur

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS