Skønlitteratur

Af Ron Koertge

oversat af Nikolaj Peyk

125 sider, 138 kroner

serie: Romano

Carlsen

På Branston High School laver en dreng en liste med navne på folk, som generer ham. Neesha og Carter er på listen, fordi de er sorte. Rob fordi han er en flot fyr. Tran har skæve øjne og svarer altid rigtigt på lærernes spørgsmål. Til gengæld er Lester med i Boyds broderskab, fordi han er dum nok til altid at gå forrest, når der er ballade. Samtidig vokser og vokser Boyds våbenlager. Hvem skal nu stoppe ham?

Det giver bogen ikke noget svar på. Heller ikke på hvorfor hadet opstår, og hvad der kan gøres for at hindre det.

Ron Koertges roman er inspireret af skuddramaet i Colorado i april 1999, hvor en dreng uden varsel gav sig til at skyde vildt omkring sig og dræbte flere elever på skolen.

Koertge fortæller om bogens tilblivelse, at karaktererne vækkede ham om natten og dikterede ham ordene. Han følte sig som et instrument, der blev brugt af ukendte stemmer. De forsvandt lige så hurtigt, som de dukkede op, og bogen er derfor et mysterium for ham selv.

Bogen er en samling udsagn fra personerne, og tilsammen danner de et billede af den alvorlige situation, der er under opsejling.

Jeg har det som forfatteren selv. Bogens indhold forsvinder i ligegyldigheden, når bogen er tilbage på sin plads på reolen. Blot sidder jeg samtidig tilbage med billeder af en række afstumpede og uafrettede amerikanske teenagere, som da jeg havde set kultfilmen 'Kids'.

At bogen er oversat i samme hiphop-stil som den amerikanske original, gør ikke historien bedre. Den er oversat af Nikolaj Peyk, manden bag Østkyst Hustlers, og han burde koncentrere sig om at skrive sin fremragende poesi om danske unge, for det er han god til.

En ligegyldig bog, der ligger langt fra den danske virkelighed.

Steen Brastrup