Skønlitteratur

Af Jørgen Eskild Høigaard

206 sider, 98 kroner

Forlaget Hovedland/DaCapo

'Zarens søn' er en lykkelig genudgivelse. Høigaards romanbiografi udkom i 1994, men druknede nok lidt i den uafladelige strøm af andre nyudgivelser.

Nu er den der igen, i forlagets billigserie DaCapo, og der er ingen tvivl om, at vi skal sikre os den til skolebiblioteket. Den er utrolig intens og spændende, fortalt med overlegen let hånd, men samtidig fuld af alle de små afslørende detaljer, der viser, at forfatteren har sin research i orden.

Som romanbiografi ligger den på internationalt niveau. Idéen er genial: Høigaard fortæller den fantastiske historie om, hvordan zarfamilien endte sine dage i den mørke kælder i Jekatarinburg i 1918. Hans fortællersynsvinkel er zarens 13-årige søn, Alexis Nikolajevitch Romanov.

For ikke så længe siden læste jeg professor Bent Jensens bog, 'Zarmoder blandt zarmordere' (Gyldendal 1997), og jeg må indrømme, at jeg ikke fik den største sympati for Romanov'erne, heller ikke vores enkekejserinde Dagmar.

Men i Høigaards regi og under fiktionens fortryllelse fanges jeg ind af det skæbnesug, der trækker zaren og hans familie fuldkommen vanvittigt i døden. Noget lignende finder vi i Roberto Pazzis roman, 'Vandring i blinde' (Forum 1991), om zarens livregiment, der forgæves forsøger at redde ham.

Vi skal have sådanne bøger til vore ældste elever. Køb Høigaard, mens tid er.

Per Birkebæk