Intet fanger mere end at se, hvordan almindelige mennesker reagerer i krisesituationer. 'Robinson's seertal taler sit tydelige sprog. Derfor er Sven Wernströms bog fra 1972 stadig aktuel. Den beskriver, hvordan en flok børn og teenagere indretter sig, da de efter et skibbrud ender på en øde ø. Børnenes diskussioner om lederskab, ejerskabsret og krig lægger op til interessante overvejelser om samfundsdannelse. Hvordan ville man selv reagere, hvilket styre ville man ønske, ville man blive rig eller fattig, og ville man også selv ende i krig? Det er 'Fluernes Herre' tilsat piger, hvilket ikke er en ligegyldig ingrediens, om end den kunne være mere gennemtrængende. Det levner dog masser af plads til fantasien, specielt for piger. Bogen har heller ikke Goldings kulde. Disse børn drives aldrig så langt ud, og læseren chokeres mindre, men så er der så meget desto mere plads til egne forestillinger.
Anmeldelse
Skjult på øen
Klik for at skrive manchettekst.
Skjult på øen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.