SF's Anette Vilhelmsen: Jeg blev truet til tavshed om lockouten

"Så bliver jeg ringet op af en socialdemokrat, som siger til mig, at hvis ikke jeg stikker piben ind, så bliver min karriere i erhvervsskolerne kort. Det er noget, vedkommende har fået vide fra øverste sted".

Sådan fortalte tidligere formand for SF Anette Vilhelmsen fredag i DR's P1, hvor hun for første gang i syv år talte om lærerlockouten i 2013. Forrige gang hun udtalte sig var til journalist Anders-Peter Mathiesens bog 'Søren og Mette i benlås', hvori hun og tidligere formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl begge bekræftede en udbredt opfattelse i lærerkredse, nemlig at regeringen og KL på forhånd og i fællesskab havde planlagt, at lærerne skulle lockoutes. Et efterfølgende lovindgreb skulle så afskaffe lærernes arbejdstidsaftale, så lærerne kunne undervise en større del af deres arbejdstid, så eleverne kunne få flere skoletimer for de samme penge.

Det var efter udgivelsen af bogen, i efteråret 2017, at Anette Vilhelmsen blev ringet op af en socialdemokrat og truet på sit levebrød. På det tidspunkt havde hun forladt politik og havde fået job som direktør for en stor erhvervsskole i Odense. Hun fortæller i radiointerviewet, at hun tog truslen alvorligt, fordi kunne miste Tietgensskolens bestyrelses tillid, hvis hun fremstod utroværdig i en diskussion om lærerlockouten. Så hun holdt mund. Men til DR siger hun nu:

"Jeg kender gode folk i bestyrelser og erhvervslivet, der ikke vil gå ind i politik, lige netop fordi de risikerer sådan nogle trusler".

"Og så har vi altså et demokratisk underskud. Det er simpelthen ikke i orden".

Anette Vilhelmsen sætter ikke navn på truslens afsender.

Statsminister i 2013 Helle Thorning-Schmidt har flere gange gennem årene blankt afvist, at regeringen planlagde lærerlockouten, og det gør hun endnu engang i en mail til DR.

Forudsætning for reformen

I tilbageblik har Christiansborg-politikerne fra dengang ofte fremhævet det uheldige sammenfald mellem, at lærerne var igennem en månedlang lockout, hvor de følte sig tromlet af de kommunale arbejdsgivere i KL, og så vedtagelsen af folkeskolereformen, hvor regeringen ønskede sig en længere og mere varieret skoledag, hvor lærerne var mere sammen med børnene. Men Danmarks Lærerforening har gennem alle årene afvist, at der var tale om et uheldigt sammenfald.

"Det fremgår også tydeligt af det oplæg til skolereform, der blev udarbejdet i Finansministeriet med assistance fra Undervisningsministeriet dateret 18. oktober 2012. Her står der gentagne gange, at reformens forskellige elementer skulle finansieres ved at omlægge lærernes arbejdstid. Uden det politiske indgreb i lærernes overenskomst kunne reformen ganske enkelt ikke gennemføres", skrev tidligere formand for Lærerforeningen Anders Bondo Christensen, da han sidste år så tilbage i et indlæg på folkeskolen.dk

"Lockouten, der var en nødvendig forudsætning for, at regeringen kunne gennemføre indgrebet i overenskomsten, kostede lærerne mere end to milliarder kroner, og regeringsindgrebet fjernede værdier for adskillige hundrede millioner fra lærernes overenskomster", skriver han og påpeger, at en endnu mere alvorlig konsekvens har været, at lærerne i stort tal er flygtet fra folkeskolen. Men:

"I dag er vi et andet sted. Med det fælles projekt ”Sammen om skolen” har parterne givet hinanden håndslag på, at den gode skole kun kan skabes i fællesskab. Det kommer også til udtryk i den aftale, der i 2020 afløste lovindgrebet fra 2013", skrev Anders Bondo.