SFI-rapport: Samarbejdet mellem skole og socialforvaltning er ikke godt nok

Undersøgelsen har fokus på samarbejdet om udsatte børn og unge og elever med særlige behov. Ledere og udvalgte lærere på 720 folkeskoler og specialskoler har udfyldt spørgeskemaer om samarbejdet med skoleforvaltning, socialforvaltning, PPR, sociale myndigheder, politi og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Den er bestilt af Skolerådets formandskab.

Ifølge skolelederne er der livlig kontakt mellem skole og skoleforvaltning. To ud af tre folkeskoler er i kontakt hver uge, og stort set alle øvrige er det mindst en gang om måneden. 90 procent af de deltagende skoleledere mener, at samarbejdet forløber 'godt' eller 'meget godt'.

Skolernes kontakt med skoleforvaltningerne handler mest om generelle aspekter om skoledriften og kun i ringe grad enkeltelevers forhold. Næsten fire femtedele af skolelederne angiver, at individuelle elevforhold fylder "mindre end halvdelen" eller "ganske lidt" i kommunikationen med skoleforvaltningen.

Specialskolers manglende kontakt er bekymrende

Medlem af Skolerådets formandskab, Kirsten Birkving, der er leder på Egedalskolen i Fredensborg Kommune, er glad for det generelle billede af samarbejdet, men er ikke tilfreds med tilbagemeldingerne fra specialskolerne.

"Det ser ud til, at en væsentlig del af specialskolerne sjældent har kontakt med kommunen. Det stemmer ikke overens med ambitionerne om en sammenhængende indsats overfor elever med særlige behov. Det er meget bekymrende - både for eleverne og samfundsmæssigt set - at der tilsyneladende er specialskoler, der lever som øer uden kontakt med normalområdet," siger hun.

Hver femte specialskoleleder har svaret, at de kun har kontakt med skoleforvaltningen få gange om året, og 11 procent mener, at spørgsmålet er direkte irrelevant.

Dårligt samarbejde med socialforvaltningen

"Over en bred kam vurderes samarbejdet med socialforvaltningen til at være klart dårligere end med skoleforvaltningen og de øvrige samarbejdsparter i undersøgelsen," hedder det i rapportens konklusioner, og hver sjette skoleleder vurderer samarbejdet som direkte dårligt, mens halvdelen vurderer det som godt.

"På skolerne er der en oplevelse af, at samarbejdet med socialforvaltningen kan være sværere end med de øvrige kommunale forvaltninger. Blandt andet i forhold til udveksling af oplysninger om det enkelte barn," siger skoleleder Kirsten Birkving fra Skoleråedet.

Ifølge rapportens synes de negative vurderinger fra skolelederne "at ligge i den manglende tilbagemelding til skolen, når en lærer har henvendt sig til forvaltningen om en elev, hun er bekymret for. Læreren vil forståeligt nok gerne vide, om henvendelsen fører til noget, men har på grund af reglerne om tavshedspligt kun krav på en 'kvittering' for, at henvendelsen er modtaget".

Hver tredje af skolelederne mener, at lærere ofte er i tvivl om, hvilke informationer om enkeltelever de må og skal give videre til socialforvaltningen. Samtidig angiver en tredjedel af lederne, at socialforvaltningerne ikke inddrager skolerne i løsning af udsatte børns problemer. "I anbringelsessager skal de sociale og behandlingsmæssige aspekter sidestilles med de undervisningsmæssige. Det mener godt en tredjedel af skolelederne ikke sker", fremgår det.

PPR-udredninger er gode, men kommer for sent

Skolelederne ser særdeles positivt på samarbejdet med PPR, men man skal vente for længe på tilbagemeldinger, mener mange. Omkring 85 procent af lederne på almindelig folkeskoler og lidt færre på specialskoler synes, at samarbejdet fungerer "godt" eller "meget godt". Men, når det gælder udredning af den enkelte elev, fortæller godt 40 procent af skolelederne, at der går for lang tid, inden der kommer et resultat. Den gennemsnitlige ventetid er ifølge 60 procent af ledere på op til tre måneder, mens hver tredje fortæller, at det kan tage op til et helt år, før der kommer et resultat af udredningen.

"Ingen af de strukturelle karakteristika ved skolerne som elevernes etniske baggrund, boligforhold, forældres uddannelse, skolens belastningsgrad osv. viser sammenhæng med ventetidens længde, som derfor umiddelbart fremtræder noget tilfældig", skriver SFI. Forklaringerne kan fx ligge i PPR's interne organisering, lyder SFI-vurderingen.

"Når ventetiderne ikke hænger sammen med, hvor mange elever med belastende forhold der er, så kan jeg ikke se andre forklaringer end netop struktureringen af samarbejdet mellem skole og PPR", siger Kirsten Birkving.

Det afgørende er, om PPR er ude på de enkelte skoler, så man er fælles om arbejdsprioriteringerne, eller om man sidder langt væk fra den praktiske skolevirkelighed, lyder hendes vurdering.