SF: Følgegruppe skal sikre bedre specialundervisning

Udspillet skal ses i samspil med den sag om undervisningen af en ordblind dreng, som Højesteret traf endelig afgørelse i for få dage siden.

"Dommen gik forældrene og drengen imod. Alligevel er den en god anledning til at stramme op omkring specialundervisning. Der er noget galt, når 17 procent af vores unge forlader folkeskolen med alt for ringe læsekundskaber, selvom folkeskoleloven understreger kommunernes pligt til at sikre alle børn et relevant undervisningstilbud," siger Pernille Frahm, der er SF's ordfører for specialundervisning.

Mangler sammenhæng

Problemet er, at der ikke er en ordentlig sammenhæng mellem, hvad der står i loven og det, der foregår ude i kommunerne.

"Lovgivningen er formentlig god nok, fordi det viser sig, at forældre i mange tilfælde får ret, når de klager over manglende tilbud til deres børn, men der mangler et overblik over, hvad der foregår, og der mangler en instans, der dels kan skaffe viden om, hvad der sker, dels kan skride ind, hvis loven ikke følges, og som dels kan rådgive på alle niveauer", siger ordføreren.

Formanden for Børne- og Kulturchefforeningen Klaus Majgaard, Odense, er helt enig i, at der skal ske noget:

"Der er ingen tvivl om, at vi har et kvalitetsproblem, når mange unge forlader skolen uden tilstrækkelige læsefærdigheder, men jeg er ikke sikker på, at SF-forslaget sikrer det kvalitetsryk, der skal til. Det er meget vigtigt at få kigget på hele forholdet mellem almen undervisning og specialundervisning, derfor kan det være for snævert at sætte fokus på specialundervisningen," siger Klaus Majgaard.

Mere inklusion

Forældrene, der tabte retssagen om at få betalt et efterskoleophold til deres ordblinde søn, sagde efterfølgende til Folkeskolen.dk, at der først og fremmest er behov for efteruddannelse af lærere.

Klaus Majgaard kan godt følge tankegangen.

Det vigtigste er dog at forholde sig til segregeringstendensen i folkeskolen, hvor flere og flere skilles ud, og hvor vi ikke har særlig meget viden om, hvorfor det sker.

"Derfor er der brug for mere forskning og der er brug for at udvikle inkluderende læringsmiljøer. Det sidste kræver efteruddannelse, og det kræver, at det bliver lettere for lærerne at bruge de resurser, der skal til for at gøre undervisningen inkluderende. Udviklingen af pædagogiske metoder og teknologi skaber nye muligheder, og efteruddannelse er en af nøglerne til at udnytte dem," siger han.

Efteruddannelse i system

Resursemangel er en af årsagerne til, at lærerne ikke bliver tilstrækkeligt godt efteruddannede, mener Børne- og Kulturchefforeningen.

"Men der er ingen tvivl om, at en langsigtet løsning også handler om at få efteruddannelsen bragt mere i system," siger Klaus Majgaard.