Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Seminarier foreslår obligatorisk danskfag i læreruddannelsen

Faget dansk bør være obligatorisk for alle lærerstuderende som et fag med særligt henblik på begynderundervisning og klasselærerfunktionen. Derudover skal det være muligt at vælge dansk som linjefag, foreslår seminariernes bestyrelsesforening.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
17. november 2003, kl. 14:08

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Et udvalg under bestyrelsesforeningen bestående af professor Mogens Nielsen, fhv. minister Britta Schall Holberg, fhv. kredsformand Jan Erik Olsen og sognepræst Sabine Bech-Hansen har skrevet et debatoplæg om fremtidens læreruddannelse. De foreslår en helt ny formålsparagraf:

"Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning samt deltagelse i efter- og videreuddannelse. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer. Uddannelsen skal fremme de studerendes forståelse af selve lærergerningen samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund".

Bestyrelsesforeningen lægger vægt på, at læreruddannelsen fortsat skal være rettet mod folkeskolen, og at de tre hovedområder, det faglige, det psykologisk/pædagogiske og det praktiske, skal fastholdes. Den rummelige folkeskole stiller krav om, at kommende lærere kender til børns forskelligheder, deres forskellige kulturelle og sociale baggrunde og behov. På den baggrund anbefaler Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, at faget dansk deles i et obligatorisk fag og et linjefag. I det obligatoriske danskfag indlægges også klasselærerfunktionen og foreberdelse til forældresamarbejdet. Linjefaget dansk skal først og fremmest være målrettet mod de højere klassetrin. Bestyrelsesforeningen ønsker en styrkelse af fagene pædagogik og psykologi, som skal give plads til at give de studerende et grundigt kendskab til børn med særlige behov. Desuden skal arbejdet med børns forskellighed indgå som et element i praktikken, og derfor må de se studerende kun have én af praktikperioderne uden for folkeskolen. Bestyrelsesforeningen foreslår, at antallet af linjefag skæres ned til tre fag.

Bestyrelsesforeningen arrangerer sammen med Dansk Magisterforening, Rektorforsamlingen og Fagligt Forum til konference om læreruddannelsens fremtid i Landstingssalen på Christiansborg i morgen tirsdag.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Seminarier foreslår obligatorisk danskfag i læreruddannelsen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS