AKF har derfor interviewet det, de kalder 'kernestabile' ansatte, som har været på samme arbejdsplads mere end tre år. 209 lærere har deltaget og fem er blevet dybdeinterviewet.
65 procent af lærerne har ikke overvejet at et jobskifte inden for de seneste seks måneder.
Indflydelse holder lærerne på skolen
For lærerne er den attraktive skole en arbejdsplads, der håndterer det arbejdspres, der kan opstå i forbindelse med skoleårets temposkift med elevplaner og møder.
Travlheden kan håndteres i kraft af den frihed, der ligger i jobbet, og derfor bliver friheden meget vigtig for lærerne.
"Vi er heldige som lærere, at vi selv planlægger og laver vores arbejde, og jeg kan godt have planlagt en læse-uge på biblioteket for en bestemt klasse, men hvis jeg synes, jeg ikke kan nå det, så kan jeg gå til den lærer, som også er involveret og sige, "hvad siger du til, at vi rykker det tre uger, fordi jeg kan bare ikke overskue det lige nu", og så kan jeg så skrinlægge det projekt i den uge og tage mig af de andre ting", fortæller en af lærerne i undersøgelsen.
95 procent af de lærere, der ikke har overvejet et jobskifte, vurderer, at de har god indflydelse på deres arbejde. Mens det kun gælder 81 procent af de lærere, der har overvejet at skifte job.
Det er også vigtigt for lærerne at have indflydelse på, hvilke klasser og fag, de skal undervise i.
Psykisk arbejdsmiljø betyder mere end fysisk
Lærerne lægger i undersøgelsen stor vægt på indeklima i form af lyse klasselokaler og god plads til børnene. De er overvejende positive over det fysiske arbejdsmiljø og ser det som vigtigt. Men det er ikke en afgørende faktor i forhold til, om de vil blive på deres arbejdsplads
Det er til gengæld det psykiske arbejdsmiljø.
"Flere af de adspurgte lærere ville efter sigende søge at finde en anden arbejdsplads, hvis det psykiske arbejdsmiljø ikke fungerede", lyder det i rapporten.
Selvstændighed i jobbet er vigtigt for lærerne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.