Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Seksualundervisning og kultur i skolen i finanslovsaftalen

Folkeskolen drives som bekendt kommunalt, men skolerne er alligevel nævnt et par steder i søndagens aftale om statens budget, finansloven. Bl.a. afsættes fem mio. kr. til styrket seksualundervisning.

Foto: Christian Brandt
Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
6. december 2020, kl. 21:02

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Minister varsler forslag til bedre seksualundervisning i starten af det nye år

Finanslovsaftalen

Børne- og undervisningsordfører Lotte Rod fortalte forleden, at De Radikale gik til finanslovsforhandlinger med ønsket om penge til faciliteter, der kan gøre det muligt at holde mere udeskole, selvom det er vinterkoldt, til besøg af flere professionelle musikere og andre kunstnere i skolen, ligesom partiet gerne ville afsætte midler til bedre indeklima, rengøring og toiletfaciliteter på skolerne. Det er dog kun kulturpakken, der er nævnt i den aftale, som regeringen og støttepartierne søndag kunne offentliggøre.

Radikale: Sæt vinter-udeundervisning på finansloven

Regeringen, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet er enige om en børne- og ungepakke til kulturindsatser på samlet set 185 mio. kr. i perioden 2021-2024. Den indeholder 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til den såkaldte huskunstnerordningen – det er omtrent en fordobling af ordningen, som finansierer, at professionelle kunstnere i en periode står for undervisningen i et forløb.

I pakken er også 10 mio. kr. årligt i 2021-2024 til Levende Musik i skolen og landsdelsorkestrene. Levende Musik i skolen og orkestrene kan derved nå flere skoler og øge kvaliteten i de koncerter, de giver på skolerne. Også Danmarks Underholdningsorkester får flere penge, ikke mindst til sine læringsprojekter for folkeskolen.

Indsats mod digitale krænkelser

Partierne vil også øge hjælpen til børn og unge, der har været udsat for krænkelser digitalt, for eksempel i form af, at krænkende billeder af dem er delt uden de har givet lov. Partierne afsætter 4 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til Red Barnets rådgivningstjeneste SletDet, så tjenesten kan udvide sin åbningstid, og til udbredelse af kendskabet til rådgivningstjenesten gennem oplysningskampagner og iværksættelse af pilotprojekt med støttegrupper for unge, der har været udsat for digitale krænkelser.

Støtte til Naturkraft

Ringkøbing Naturkraft, hvor bl.a. skoleklasser lærer om den vestjyske natur får et midlertidigt driftstilskud på 4 mio. kr. årligt i 2021-2024.

SF: Penge til at ansætte flere lærere udmøntet

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Seksualundervisning og kultur i skolen i finanslovsaftalen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS