Konstruktioner af heteroseksualitet
Line Kirkegaard og Anne Görlich
224 sider, 198 kroner
Gyldendal Uddannelse
Bogen er en specialeafhandling i psykologi og kommunikation, og den akademiske jargon er overvældende. Emnet er ellers interessant: Hvordan afprøver unge de koder, der åbner for kønnet og kærligheden.
Forfatterne har gennem et par år fulgt en 8.-9.-klasse og interviewet dem under mange former. Vi får derfor de unges egne udsagn om de drenge- og pigeroller, de synes, det er meningsfuldt at spille. De afsnit er oplysende. Alle rollemodeller er tilsyneladende til stede i den vilkårlige klasse, og alle de seksuelt-romantiske spil bliver afprøvet og kommenteret meget bramfrit - af de andre.
Afsnittet om læreren som kulturformidler er vigtigt for vores gruppe.
En spændende bog til den socialpædagogiske hylde på lærerværelset.
Annette Westrup
Seksualundervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.