Hvert år gives Ove Lund og Hanne Nisteds Lærerpris til en lærer eller lærergruppe, som har gjort en særlig aktiv indsats enten fagligt eller pædagogisk for at skabe en god folkeskole. Prisen er på 75.000 kroner og går i år til seks lærere på specialskolen Skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg.
Lærerne underviser på skolens Spor 3, et behandlings- og specialundervisningstilbud til nogle af de mest sårbare elever i kommunen. Det er børn og unge med sociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder.'
"Eleverne er behandlingskrævende. De kan være tilknytningsforstyrrede, fordi de har været udsat for traumatiske oplevelser i deres opvækst," fortæller Andreas Mejlhede, som er blandt prismodtagerne.
Kollegaen Kurt Conrad beskriver også eleverne som introverte.
”De har svært ved at komme ud af døren om morgenen, for de vil hellere bliver under dynen. De har dårlige erfaringer med skolen og er måske blevet mobbet. Det kan også være et levn fra tiden med corona, fordi de ikke er kommet ud igen. Vi er stedet for elever, som ikke kan rummes i den almene skole,” siger læreren, som underviser i overbygningen på Spor 3.
Eleverne spiller pludselig stikbold i matematik
De seks lærere blev indstillet til prisen af formandskabet i Frederiksberg Lærerforening sammen med tillidsrepræsentanterne på kommunens 11 folkeskoler. I indstillingen skriver de blandt andet, at lærerne arbejder målrettet med uddannelse og faglig dygtighed som en beskyttelsesfaktor for udsatte unge og deres fremtidige muligheder.
”Vores elever har måttet bruge deres energi på at overleve. Derfor skal de lære at gå i skole. Men vi underviser dem alderssvarende. Læring foregår i kvantespring, så det dur ikke, at vi underviser en elev i 4. klasse på 3. klasses niveau, for pludselig rykker eleven sig fagligt,” uddyber Andreas Mejlhede, som underviser i 1. til 7. klasse.
Et andet mål er at bringe eleverne ind i større fællesskaber.
”Eleverne kan tale uden for tur, og pludselig begynder de måske at spille stikbold i matematiktimen. De har ikke nødvendigvis diagnoser som ADHD og autisme, men deres symptomer ligner til forveksling. Vi kan ikke fikse deres traumer, men vi kan orientere dem ind i fællestænkningen ved, at vi er sammen om noget, så de lærer at opfatte sig selv som en del af en større enhed.”
Lærerne gør sig selv mere og mere overflødige
Lærerne på Spor 3 er sammen med eleverne i både undervisning, pauser og på vej til og fra undervisning og pause.
”De møder stabilitet i undervisningen, men i pauserne er spillereglerne usynlige, så her er der mest behov for støtte. Vi arbejder med indfasning, stabilitet og udfasning, så vi støtter eleverne rigtig meget i starten, hvorefter vi gør os selv mere og mere overflødige. Det er ikke sikkert, at eleverne kan komme ud i en almenskole, men de kan fortsætte i en specialskole eller en mellemform. Derfor er målet at gøre dem mere selvstændige, så de kan begå sig,” siger Andreas Mejlhede.
Spor 3 er normeret til 21-25 elever, og der arbejder seks lærere, seks pædagoger og tre pædagogmedhjælpere i afdelingen. I sidste skoleår havde afdelingen 19 elever, og lige nu ligger antallet på 15.
Lærerne er meget nærværende og opbygger tætte relationer til eleverne, understreger Kurt Conrad.
”Vi kan tænke anderledes didaktisk og pædagogisk qua vores normering, og qua at vi er sammen med eleverne hele tiden. Det fedeste er, når vi bliver uundværlige og kan trække os socialt og fagligt, men det er krævende, fordi eleverne er usikre på deres egen faglighed og på at være sammen med andre unge og voksne. De ser os lærere og pædagoger som en tryg base.”
Faglighed må ikke stå i skyggen af behandlingen
Tilbage til indstillingen til lærerprisen:
I deres daglige praksis integrerer lærerne elevernes udvikling – personligt, følelsesmæssigt og socialt – med en stærk vægt på faglige kompetencer. Indsatsen udføres gennem fagene og bygger på metoder som miljøterapi, mentalisering, relationspædagogik og low-arousal-tilgange.
”Vi laver undervisningen, så den både ligner det, der foregår i folkeskolen, og giver mening for eleverne. For eksempel er vi i gang med et forløb om rumlighed i matematik, hvor eleverne skal tegne skolen. De skal blandt andet skalere ned og beregne, hvor stort et lokale skal være for at have plads til x antal elever,” siger Andreas Mejlhede.
Fagligheden må ikke træde i baggrund for behandlingsdelen, hvor man arbejder på at stabilisere den enkelte elev følelsesmæssigt, betoner han.
”Undervisningen giver eleverne en struktur, både i timerne og i skoledagen. De skal have fed, spændende og også kedelig undervisning, så de oplever, hvordan skolen er. Vi arbejder ud fra et ideal om, at det er et større handicap at være bagud i skolen, så vi giver dem kompetencer til at få et bedre liv.”
Kurt Conrad supplerer:
”Eleverne spørger til, hvad de skal bruge det lærte til. Undervisningen skal sættes ind i en kontekst for dem. I øjeblikket arbejder vi med identitet i dansk og har læst digte og noveller. Vi har også været på Busters Filmskole for at se en film fra New Zealand om mobning, identitet og racisme. Det hægter vi på deres eget liv, så dialogen og konflikterne i filmen bliver nærværende. Selv om eleverne er udfordrede i sociale sammenhænge, kan de sagtens være fagligt dygtige.”
Lærerne gør også meget ud af at forklare eleverne, at de hver for sig har forskellige ting med sig, og at de derfor bliver behandlet forskelligt.
”Det italesætter vi, så de får forståelse for hinanden. Hvis det glipper, skal vi læse og forstå, hvorfor eleverne gør, som de gør: Hvorfor slipper overskuddet op, så de bliver vrede på os og andre omkring sig?" siger Andreas Mejlhede.
Lærerne afmystificerer de 'farlige' prøver
Effekten af lærernes indsats ses blandt andet ved, at et rekordstort antal elever fra Spor 3 deltog i skriftlige prøver før sommerferien. Parallelt har lærerne hjulpet mange elever videre til ungdomsuddannelser – også elever, der har oplevet eller stadig kæmper med skolevægring, lyder det i indstillingen fra Frederiksberg Lærerforening.
”Vi har et erklæret mål om så vidt muligt at lave klasseundervisning, så vi kan sende eleverne videre på en ungdomsuddannelse, hvor eleverne også undervises sammen. Samtidig kræver det, at de tager folkeskolens afgangsprøve, men det kan være skræmmende for vores elever at gå til prøve. De har lavt selvværd og ringe selvtillid, for deres skolegang er fuld af nederlag,” siger Kurt Conrad.
Når det alligevel lykkes at få flere af eleverne til at gå til prøve, skyldes det, at lærerne afmystificerer prøverne.
”Eleverne kan tro, at der er vanvittige høje krav til prøverne, så vi har mange samtaler om, hvordan prøverne reelt er. Vi træner også i at gå til prøve. Det gør vi mange gange. Det kan vi, fordi vi har mere tid end lærerne i almenskolen. Vi tror på elever, og de kan stole på os, fordi de møder os som autentiske voksne,” siger Kurt Conrad.
Lærerne hjælper eleverne videre til en ungdomsuddannelse i tæt samarbejde med den UU-vejleder, som er tilknyttet skolen. Kurt Conrad har netop været på et kursus, hvor han mødte en forælder til en elev, han havde for seks år siden. Eleven er nu ved at uddanne sig til sygeplejerske. Det er dog de færreste, som tager en ordinær uddannelse.
”Nogle kommer på STU, en del fortsætter på FGU, nogle fortsætter på en erhvervsskole, og nogle få går gymnasievejen,” sammenfatter læreren.
Lærerne banker på hos elever med skolevægring
Særligt i forhold til skolevægring og isolation – som er et stigende problem blandt ældre elever – har lærergruppen haft stor betydning for at øge fremmødet.
”Vi har ikke løst udfordringen med skolevægring, men vi har mulighed for at tage hjem til eleverne og banke på. Vi viser, at vi vil dem, ved at blive ved med at komme, ringe, skrive og insistere. Til sidst lykkes det af få dem i skole en gang om ugen, så to, så tre gange og så videre. Vi begynder med et reduceret skema, og så bygger vi langsomt på,” siger Kurt Conrad.
En elev, som ikke var i skole i to et halvt år, er lige begyndt i praktik i 10. klasse på en almenskole, og en anden tager bagtrappen ind på skolen, fordi det gør ham usikker at møde jævnaldrende og voksne, som han ikke kender indgående.
”Vi stiller mange muligheder til rådighed for at tilpasse skolen til vores elever,” siger Kurt Conrad.
Eleverne vil ligne deres jævnaldrende
Ud over det faglige arbejde har lærerne et målrettet fokus på at styrke elevernes hverdag og sikre, at den minder mest muligt om jævnaldrendes. Det sker blandt andet gennem en vedholdende brobygning mellem elev, familie og fritidsaktiviteter, så også elever i Spor 3 går til fodbold, basket, tegning – eller får et fritidsjob i det lokale supermarked, når de har alderen og modenheden til det.
”Vores elever kan ikke bare begynde på et fodboldhold. De skal måske på et specialhold, hvor træningen foregår på et tidspunkt, så vi kan følge dem derhen. Efter et stykke tid kan det være, at de skifte til et almindeligt hold, især hvis træneren er den samme, så de kender hinanden,” siger Andreas Mejlhede.
Lærerne på Spor 3 hjælper også eleverne til at få et fritidsarbejde. De samarbejder blandt andet med et afklarings- og beskæftigelsestilbud, som har kontakter i det lokale erhvervsliv.
”Vi har også to elever, som lige er begyndt som ungarbejdere på skolen i to timer om ugen. Den ene hjælper vores kok med at dække bord og arrangere morgenmad, mens den anden fejer gården og rydder op udenfor. De vil allerhelst være normale og gøre som alle andre unge, så de møder ind klokken 7.45 og arbejder med ildhu i en halv time,” fortæller Kurt Conrad.
Spor 3 er på vej til at blive udfaset
Trods det nu prisbelønnede arbejde besluttede kommunalbestyrelsen på Frederiksberg lige før sommerferien at nedlægge Spor 3 på Skolen ved Nordens Plads, så der ikke længere er et kombineret behandlings- og specialundervisningstilbud i kommunen. I stedet vil kommunen købe pladser hos andre kommuner eller i private tilbud.
De otte elever i 9. og 10. klasse får lov at gøre deres skolegang færdig i Spor 3, mens der skal findes et andet sted til hver af de syv andre elever senest 1. december. Lærerne bliver dog ikke afskediget, men får tilbudt andet arbejde på skolen.
Alligevel ærgrer det Kurt Conrad, at kommunen ikke selv opretholder et undervisnings- og behandingstilbud til sine meget sårbare elever.
"Som offentlig skole har vi ingen økonomiske interesser, men kan alene orientere os imod elevernes sociale, faglige og personlige udvikling. Derfor synes jeg, at vi skal kunne håndtere de sårbare unge i kommunens eget tilbud," siger overbygningslæreren.
Prisen er et dejligt lille opråb
Lukningen af Spor 3 får lærerprisen til at smage en smule bittersødt for Andreas Mejlhede.
"Prisen understreger, at vi slutter på toppen. Det er fedt at blive anerkendt, men det er ekstremt bittert, at det samtidig er slut. Jeg kommer til at savne eleverne," siger han.
Kurt Conrad er også glad for anerkendelsen, men han lægger først og fremmest vægt på det signal, den sender.
"Prisen kan gøre politikerne opmærksom på, at vi har et tilbud, som bliver anerkendt udenfor Frederiksberg, så det er ærgerligt, at de ikke vil bruge det. På den måde er det et dejligt lille opråb."
Udover Andreas Mejlhede og Kurt Conrad tæller prismodtagerne Christian Schroeder, Janne Jensen, Niklas Aastrøm Rimestad Jørgensen og Ronn Drejer.
Seks speciallærere modtager pris for deres arbejde med yderst sårbare elever
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.