Seks år med sproggruppe-klasser

Rapporten er en efterundersøgelse af lærernes holdninger og erfaringer i forbindelse med sproggruppeprojektet for tosprogede i Københavns kommunale Skolevæsen 1996 til 2002. Den gør rede for de opnåede resultater af sproggruppeforsøgene 1996 til 99 og de dermed forbundne forslag til at videreudvikle feltet og undersøger, om disse er fulgt op, og hvilken effekt de har i 2002. Hovedkonklusionen er, at den positive udvikling, sproggruppeforsøget har sat i gang, er fortsat, men med svækket kraft. De københavnske folkeskoler er tilsyneladende blevet bedre arbejdspladser for de tosprogede og deres lærere. Det er lykkedes skolevæsenet med energisk initiativ at ændre væsentligt på holdninger hos lærerne, men der er grænser for kommunens muligheder for at påvirke holdninger. Interessant og oplysende for alle, der arbejder med tosprogede.

En spørgeskemaundersøgelse vedrørende det pædagogiske miljø, herunder lærerholdninger og erfaringer, fra rapporten i 2000 gentages af rapportens forfattere på de samme skoler, der havde forsøgene 1996 til 99. Formålet er at se, hvordan udviklingen har formet sig siden 1999, også via de foranstaltninger, skolevæsenet har sat i gang. Oplysninger om disse er indhentet fra skolevæsenets kontor for tosprogede.

En del af de anbefalede initiativer fra 2000 er fulgt op for at videreudvikle de positive tendenser. Det gælder især for forældresamarbejdet og samarbejdet med de tosprogede lærere. Men egentlig tosproget udvikling er ikke kommet på banen. Positivt er det også, at kommunen har gratis tilbud om modersmålsundervisning for alle tosprogede elever og undervisning i dansk som andetsprog i alle børnehaveklasser med tosprogede. Der er endvidere tale om fortsættelse af sproggruppeforsøgene med en anden organisering. Det er baggrunden for denne rapport, der omfatter dels lærernes baggrundsoplysninger og generelle lærererfaringer, dels deres erfaringer med tosprogede og deres holdninger til tosprogethed med mer. Resultaterne er analyseret og beskrevet minutiøst. Der er taget højde for de usikkerhedsmomenter, en sådan undersøgelse med mange variabler kan indeholde. For at kunne sammenligne med tidligere resultater og få overblik over ændringer er resultater af de tre undersøgelser placeret i skemaer.

I rapporten ses de åbne og positive holdninger hos lærerne til tosprogede og undervisning af dem som konsoliderede, i nogle tilfælde bedre end i 1999. I andre tilfælde er der dog nogen tilbagegang. Om dette skyldes manglende opfølgning af initiativer, kan rapporten ikke sige noget om. Væsentligst er det, som rapporten konkluderer, at udviklingsarbejder, sat i gang oppefra i skolesystemet, kan have positiv effekt, når betingelserne er til stede, som for eksempel efteruddannelse, konsulentbistand og tilbud om mindre udviklingsarbejder.