Indtil for fire år siden sad forældrene foran et par lærere på Videbæk Skole og fik at vide, hvordan deres barn i 8. klasse klarede sig.
Når lærerne spurgte, hvad eleven syntes, og eleven tøvede et øjeblik, skyndte forældrene sig typisk at svare.
"Som lærere bruger vi skole-hjem-samtalerne til at tale om karakterer, test og trivsel. Sådan foregik det også, da jeg gik i skole", husker Anne Kim Hebsgaard Lauritsen.
I mere end en forstand er hun arkitekten bag den samtaleform, skolen har indført på 8. årgang. Hun var lærer i overbygningen, da der i 2017 opstod politisk interesse for overgange i børns liv. Da hun er uddannet antropolog, bad skolens ledelse hende bruge disse kompetencer til at undersøge, hvordan elever og forældre opfatter skiftet til 7. årgang. Det skyldtes, at Videbæk Skole får elever fra tre fødeskoler efter 6. klasse.
Viceskoleleder Simon Thaysen savnede kvalitet i skole-hjem-samtalerne og bad derfor Anne Kim Hebsgaard Lauritsen om også at spørge til den del.
"Den traditionelle form kører nærmest som en monolog, hvor forældrene får en historie om deres barn fra lærerne. Samtidig har Ringkøbing-Skjern Kommune det syn, at børn og unge skal føle sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Derfor skal eleverne have aktier i samtalen", forklarer Simon Thaysen.
Ud over spørgeskemaer interviewede Anne Kim Hebsgaard Lauritsen to forældrepar fra hver skole. Seks af de otte par efterlyste bedre skole-hjem-samtaler.
"Det var entydigt, at samtalerne var intetsigende for forældrene. De efterlyste blandt andet mere tid til selv at komme til orde", siger hun, og med sparring fra Simon Thaysen udviklede hun den nye model for samtalerne.
"Jeg formulerede spørgsmål til eleverne ud fra, hvad jeg som lærer synes, de skal komme ind på for at give samtalen bund, så det tog hurtigt form", siger hun om modellen, hvor eleverne blandt andet skal fortælle om et forløb i dansk og matematik og om deres rolle i klassen.
En god investering
I evalueringen af de første samtaler i 2018 svarede forældrene, at de fik et bedre billede af, hvordan det gik deres barn i skolen.
"Eleverne har god indsigt i, hvordan de ligger i fagene, og forældrene får lov til at se deres barn i en skolekontekst, når eleverne holder oplæg. Det kan godt være, at en elev har det svært i dansk, men han er måske en god performer. Det er en kæmpe kompetence at have", siger Anne Kim Hebsgaard Lauritsen, som i dag er vejleder ved Ungdommens Uddannelsesvejledning i Ringkøbing-Skjern Kommune.
En skole-hjem-samtale varer 25 minutter, så ledelsen skal sætte tid af til det. Og det er en god investering, oplever Anne Kim Hebsgaard Lauritsen:
"Forældrene føler sig hørt, når de får mulighed for at stille spørgsmål, så man bruger mindre tid på at skrive med dem på andre tidspunkter af året. Man bliver heller ikke så træt som til almindelige samtaler, fordi man ikke selv er på hele tiden".
Videbæk Skole vil nu udvikle skole- hjem-samtalerne på de andre årgange.
"Vi vil blandt andet forsøge at få lærere fra flere fag i spil til samtalerne", siger Simon Thaysen.
Samtalerne var intetsigende for forældrene
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.