Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Samfundsfag

Samfundsfag i folkeskolen - hvad foregår der?

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Af Andreas Frehr og Lars Søndergård

103 sider, 68,75 kroner plus forsendelse

Columbus

- Samfundsfag drives hovedsageligt af en flok ufaglærte - kun 22 procent af underviserne har en liniefagsuddannelse i faget bag sig, og næsten ingen har deltaget i efteruddannelse eller udviklingsprojekter. Alligevel går det tilsyneladende ufatteligt godt - selv om hverken politikere, Undervisningsministeriet eller skoleledelse interesserer sig synderligt for faget.

Dette er i meget grove træk konklusionen på den første og særdeles spændende undersøgelse nogensinde om samfundsfagets stilling i skolen. Den er gennemført i et samarbejde mellem Danmarks Pædagogiske Universitet og Zahles Seminarium som en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere og skoleledere suppleret med 15 interview. Skemaer og talmateriale kan nærlæses i bogen, der giver en række kradse og velbegrundede udfald og anbefalinger til såvel ministerium, kommunale skolepolitiske myndigheder som skoleledelsen.

Med denne undersøgelse i hånden er der god baggrund for at få kigget det prøve-løse samfundsfags virkelighed nærmere efter i sømmene. Den har ikke inddraget eleverne - hvilket naturligvis er nødvendigt for at vurdere det reelle udbytte af undervisningen. Kun få anvender et egentligt lærebogssystem, der lægges stor vægt på elektroniske medier, kun halvdelen anvender faghæftet som inspiration til valg af emne, og CKF'erne (centrale kundskabs- og færdighedsområder) vægtes ikke alle i rimeligt omfang. Anarkiet hersker åbenbart - og er måske netop det, der umiddelbart gør undervisningen vellykket og populær.

De to bagmænd spørger da også, hvor fagligt kvalificeret det, der foregår i faget, egentlig er. Siden undersøgelsen er der nu nye CKF'er og Klare Mål for faget på vej - hvilket måske kan være med til at styrke indholdssiden og dermed kontinuiteten og en sammenhængende forståelse af, hvordan samfundet virker. Men det er efter min mening absolut ikke nok - og der er brug for langt mere opbakning og seriøsitet ovenfra, så faget ikke blot overlades til ildsjæle og travle undervisere. Undersøgelsen er et godt skridt på vejen og kan, hvis den bruges politisk, være med til at sikre det lille, vigtige fag en høj kvalitet. For samfundets skyld.

Kaare Øster

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Samfundsfag

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS