Af Flemming Madsen Poulsen
124 sider, 115 kroner
Lærervejledning ti kroner
Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste
Telefon 3915 1300
Bogen giver - kort - den lange historiske baggrund for det officielle Danmarks valg af forsvarsordninger. For at kunne forklare og forstå de nye sikkerhedspolitiske tanker i 'Aftalen om forsvarets ordning 2000-2004' lægges der mest vægt på de sidste 50 års sikkerhedspolitik med skyldig respekt for fredsbevægelser og antimilitarister, der har været med til at præge befolkningens holdninger.
Værnene skildres, partiernes holdninger beskrives, og der gøres meget ud af den internationale sikkerhedspolitiske satsning.
De nye (?) ustabilitetsfaktorer beskrives kort, som de fremtræder for Nato. Sidst gennemgås hele det lov- og forligsmæssige grundlag.
Der er Internetadresser og litteraturliste.
Bogen er letlæselig i betragtning af det tunge stof, og alle kilder kan tjekkes.
Den er særdeles oplysende og bør oplagt læses og diskuteres i afgangsklasserne.
Annette Westrup
Samfundsfag
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.