Lærerne kan blive mødt af mange spørgsmål om det afvæbnede skoleskyderi i Kolding, når eleverne møder ind på mandag:
Kan det også ske her? Hvorfor ville de gøre det? Hvad skal vi gøre, hvis det sker her?
Samtalen med eleverne kan være svær. Og skal man som lærer overhovedet berøre emnet, eller er det forældrenes opgave? Her kommer en række gode råd til lærerne fra Ida Hilario Jønsson, som er børnefaglig seniorkonsulent i Red Barnet.
Ida Hilario Jønsson, bør man som lærer tale med sine elever om det afværgede skoleskyderi i Kolding?
”Der er stor forskel på, om man er lærer på en af de implicerede skoler, på en skole i lokalområdet, eller om man er lærer på en skole på Sjælland. Er man lærer på de berørte skoler, er det selvfølgelig vigtigt at tale ud fra de retningslinjer, som de to skoler har lagt for, hvordan det skal gøres. Er man lærer i lokalområdet, kan det også give mening, nok især i de større klasser, at spørge eleverne, om det fylder hos dem. Man kan også sige, at eleverne er velkomne til at komme med spørgsmål på tomandshånd efter timen”.
Og hvis man er lærer på en helt anden skole langt væk, som intet har med sagen at gøre?
”Det må være op til enkelte lærer og skole at vurdere, om sagen fylder hos eleverne. Fylder den, er det vigtigt for alle voksne omkring børnene at vise, at man godt kan tåle at høre deres tanker. I stedet for at sige, at vi ikke skal tale om det, eller blot sige at de ikke skal bekymre sig, bør man lytte til, hvad de er optaget af. Her må læreren, alt efter, hvad der fylder, og barnets alder, vurdere, hvilken samtale der er behov for”.
Bør en lærer, hvis skole ikke er impliceret, selv tage sagen op eller afvente, om eleverne gør det?
”Det vil jeg nødigt give et definitivt svar på. Det afhænger af børnegruppen og alt muligt andet. Hvis en børnehaveklasseleder står og skal tage imod de nye 0.-klasser på en skole på Sjælland, så vil jeg ikke anbefale, at man selv bringer det på bane. Det er slet ikke sikkert, de hverken har hørt om det eller forstår, hvad det handler om. Men er man lærer i en 9. klasse, som man for eksempel ved er rigtig meget på sociale medier, kan man godt spørge dem til det, hvis man fornemmer, at det giver mening. Det hele afhænger af den enkelte klasse, klassetrin og den enkelte lærer”.
Hvorfor er det overhovedet vigtigt at tale med dem om sagen?
”Fordi man viser børnene, at vi ikke kan skærme dem fra, at der sker voldsomme ting. Vi ved fra kortlægning af børns behov i krise, at det kan mindske uro og frygt, når børn kan tale om deres bekymringer og stille de spørgsmål, der er brug for. Derfor er det vigtigt at vise dem, at vi er parate til at tale med dem om det på den måde, som giver mening for dem. Det kan være at lytte til, hvad der fylder hos dem. Det er sommetider noget helt andet, end man tror. Det kan også være at give svar, der passer til deres alder dog uden at lyve for dem. Man bør gøre det på en måde, hvor man forholder sig til deres tanker og ikke skræmmer dem, men i stedet beroliger dem”.
Hvad kan man som lærer konkret sige under sådan en samtale?
”Man kan for blandt andet sige, at det heldigvis ikke skete. At det heldigvis blev bremset af de voksne og myndighederne, som har taget hånd om situationen. Og at det er noget, der sker helt utroligt sjældent. Man kan også sige, at vi har beredskaber på skolerne til at håndtere den slags. Det kan være en vigtig måde at berolige eleverne på, så de mærker at de voksne har styr på det. Og så er opfordringen fra Red Barnet, at denne sag fra Kolding medfører, at skolerne og lærerne genbesøger beredskabet, så de ved, hvad de skal gøre, hvis sådan en krisesituation skulle opstå. Det kræver selvfølgelig resurser og kan derfor med fordel understøttes kommunalt”.
Sagen fra Kolding: Sådan kan du tage samtalen med eleverne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.