Sådan vil regeringen styrke folkeskolen

Statsminister Mette Frederiksen (S) tyvstartede tilbage i starten af februar valgkampen med Socialdemokratiets ’Lilleskoleudspil’, der skulle sænke klasseloftet markant til 14 elever i de yngste klasser.

Men i det regeringsgrundlaget, hun i dag har præsenteret sammen med SF, Moderaterne og Radikale, bliver der ikke pillet ved klasseloftet.

Til gengæld er den nye regering klar til at tilføre folkeskolen 5 milliarder ekstra om året, som skal indføres gradvist frem mod 2030.  

De ekstra midler skal bruges på en lang række initiativer, som regeringen samlet kalder for ’Børnenes Danmark’.

De fire partier skriver også, at der skal prioriteres anlægsmidler til at renovere de mest nedslidte folkeskoler, uden det nærmere konkretiseres, hvor mange midler der skal prioriteres.

Vil have ny finansiering af folkeskolen

De fire partier skriver, at der samtidig skal indføres en ny finansieringsmodel af folkeskolen, der skal sikre ”en mere ensartet grundfinansiering med det mål, at skoler i hele landet får de samme basisvilkår for at give alle elever en god undervisning og en tryg skoledag”.

Regeringen skriver ikke nærmere om, hvordan en sådan model skal formes, men indtil man er blevet enige om en ny model, vil pengene tilføres til folkeskolens timebank.

Partierne vil også have lavet ”en målrettet indsats for at fastholde og rekruttere flere lærere”. Det indebærer bl.a., at der skal være bedre mulighed for at blive meritlærer, og at nye lærere skal have mere støtte fra erfarne lærere.

Og så vil regeringen gøre det lettere for pensionerede lærere at gå direkte ind i undervisningen som en ekstra ressource.

Projekt for de lavtpræsterende

Regeringen vil desuden lave et projekt målrettet de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik.

Det fremgår ikke tydeligt, hvad projektet konkret skal bestå, men regeringen skriver, at man bl.a. vil ”tage initiativ til konkrete samarbejdsprojekter med skolerne og de kommuner, hvor skolerne er placerede”. Projektet skal gå i gang fra sommeren 2027.

De fire partier vil også igangsætte initiativer, der skal nedbringe langvarigt skolefravær. Det skal ske gennem ”en forebyggelsespakke”, uden det nærmere konkretiseres, hvad en sådan pakke skal indeholde.

De fire partier skriver også, at de vil komme med forslag til, ”hvordan fri- og privatskoler kan tage et større socialt ansvar for elever med særlige udfordringer og behov”.

Vil kigge på lærernes løn

Regeringen vil også have undersøgt mulighederne for, at lærere i højere grad kan udvikle sig lønmæssigt og fagligt uden at bevæge sig væk fra selve undervisningen.

Ifølge regeringen kan det fx være gennem ”lokale incitamenter og tiltag”.

De fire partier vil også forsøge at sikre sig mod skolelukninger ved at give mere frihed til små folkeskoler i landdistrikterne ved at give dem samme frihedsgrader som friskolerne ”og en bedre økonomisk understøttelse”, skriver partierne i regeringsgrundlaget.

Familiepakke skal sikre bedre indsats mod mistrivsel

De fire partier vil også lave en familiepakke, som skal sikre en mere sammenhængende og tværgående indsats for familier med børn i alvorlig mistrivsel og langvarigt skolefravær.

Pakken skal samle relevante fagpersoner om barnet og familien, hvor der skal laves ”en klar plan med tydelig ansvarsfordeling samt at der er en tovholderfunktion i form af en ’familieambassadør’”, skriver de fire partier.

Regeringen vil også tage initiativ til, at der skal laves en naturvidenskabsstrategi for at styrke undervisningen i naturvidenskab i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og der skal også laves en national strategi for brugen af kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.