Sådan skaber du et stærkt samarbejde med musikskolen

Det kan være enormt givende for musikundervisningen at inddrage en musikskole, men et clash i fagligheder og forventninger mellem musiklærer og musikskole-underviser kan ikke desto mindre give knaster i samarbejdet.

Lars Emmerik Damgaard Knudsen, ph.d. og lektor ved Institut for pædagogik og uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet, har forsket i åben skole, og han peger på, at et projekt med en musikskole kan tilføre stor værdi for elevernes musik-dannelse. Men det kræver, at man er god til at forventningsafstemme.

“Musikskolerne kommer med en stor faglighed og mange flere resurser. Og musikskolelærerne kan i princippet mere med deres instrumenter og med musik end en musiklærer i folkeskolen. De har en bedre forståelse for nuancer af musik og musikudøvelse”, siger Lars Emmerik Damgaard Knudsen.

De kommunale og de kommunalt støttede musikskoler er forpligtede til at samarbejde med folkeskolerne, ligesom folkeskolerne som en del af den åbne skole skal indgå samarbejder med lokale organisationer.

Læs også

Helle var panisk angst inden: u0026quot;Men det er det bedste, der er sket for mig som musiklæreru0026quot;

For at sikre et godt åben skole-samarbejde med en musikskole er det først og fremmest vigtigt, at musiklæreren og musikskole-underviseren afklarer, hvilke styrker de hver især besidder.

“Hvad er det, vi er gode til sammen, når man sammenlægger de styrker? Hvad er det for en undervisning, der bliver bedre af, at vi gør det sammen? Den slags spørgsmål skal man forsøge at besvare”, forklarer Lars Emmerik Damgaard Knudsen.

Tre tips til et stærkt samarbejde

Vil man som musiklærer skabe et godt åben skole-samarbejde, giver Lars Emmerik Damgaard Knudsen tre konkrete råd, man bør følge.

“For det første skal du indstille dig på, at du skal være modig, for det kommer til at koste tid og resurser, og det går ud over det, du plejer at gøre. Men det giver godt igen, fordi du som musiklærer får mulighed for at se på din faglighed med nye øjne, og du får mulighed for at drøfte musikpædagogik på måder, du ikke er vant til”, siger Lars Emmerik Damgaard Knudsen.

Råd nummer to drejer sig igen om forventningsafstemning – og om at tale godt og grundigt med musikskolen om, hvad man håber på at få ud af samarbejdet.

“Det inkluderer også, at man skaber en forståelse hos skoleledelsen for, at man bruger tid og resurser på det her, for det giver godt igen.”

Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt grundigt at planlægge, hvordan selve undervisningen skal forløbe.

“Man skal finde en god struktur for, hvordan man håndterer så mange elever, som skal op af en ret stejl læringskurve, når det kommer til musik. Der er både rytme, harmoni, melodi og teknik omkring nogle vanskelige instrumenter, man ikke har prøvet før. Det kræver en gennemtænkt organisering. Man kan for eksempel opdele klassen i grupper, som gennemgår forskellige emner”, foreslår Lars Emmerik Damgaard Knudsen.

Mangel på musiklærere

Folkeskolerne har i flere år kæmpet med mangel på musiklærere, og antallet af dimittender i musikfaget på læreruddannelsen faldt atter i 2024. Her dimitterede 128 med musik, viser den seneste censorrapport – et fald på 20 personer i forhold til året før.

Skoler, som ikke kan få fat på en musiklærer, kan se det som en mulighed at trække musikskolerne ind som erstatning – men det er ikke en ønskelig situation, siger Lars Emmerik Damgaard Knudsen:

“Heller ikke for musikskolerne, for det er ikke det, de er sat i verden for. Heller ikke økonomisk. Så både pædagogisk, organisatorisk og finansielt kan en erstatning være en virkelig problematisk løsning”.

Er der en risiko for, at åben skole ender med at blive en nødløsning?

“Det korte svar er ja. Det bliver en nødløsning”, siger Lars Emmerik Damgaard Knudsen. Han fortsætter:

“Der findes masser af spændende løsninger for samarbejder mellem skoler og musikskole, så lad os kalde spørgsmålet om erstatning for et opmærksomhedspunkt – hvornår bliver musikskolen en erstatning for folkeskolen?”