Sådan går det med den nyeste måde at teste kommende læreres evne til at være lærer

Hvad vil det egentlig sige at være lærer?

Det spørgsmål ligger som en understrøm under den nye professionsprøve på læreruddannelsen. Og netop derfor vækker prøven både begejstring og usikkerhed blandt både studerende og undervisere.

Det viser et nyt mindre kvalitativt casestudie fra læreruddannelsen i Aarhus, hvor forskere har fulgt 7 studerende og deres vejledere gennem interviews før prøven, observation under prøven, og igen interviews efter prøven.

Professionsprøven for lærerstuderende afvikles i Aarhus i slutningen af 7. semester og består af en individuel mundtlig prøve, hvor de studerende som grundlag for prøven skal aflevere et videoklip og et kort refleksionspapir.

”Jeg har ikke set en prøve som den her før, og det er ikke bare på læreruddannelsen,” siger lektor, ph.d. og forskningsleder Niels Bjerre Tange, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Prøven blev indført i forbindelsen med den seneste større reform af læreruddannelsen i 2023. Ambitionen i bekendtgørelsen er, at prøven skal vurdere den studerendes ”lærerprofessionelle niveau og praktiske undervisningskompetence”.

”Det er en lovmæssig markering af, at det ikke kun handler om teori eller refleksion. Der er et forsøg på at rette opmærksomheden mod selve udøvelsen af lærerprofessionen,” siger Niels Bjerre Tange.

Aldrig tidligere været genstand for eksamination

Et af studiets tydeligste fund handler om uklarhed. Både studerende og vejledere oplever, at det har været vanskeligt at gennemskue, hvad prøven egentlig går ud på, og hvad der forventes.

Noget af forklaringen er naturlig. Prøven er ny, men ifølge Niels Bjerre Tange peger datamaterialet på, at uklarheden stikker dybere.

”Prøven retter sig også mod dimensioner af lærerfagligheden, som traditionelt ikke har været genstand for eksamination,” siger Niels Bjerre Tange.

Ifølge ham fungerer professionsprøven som en slags lakmusprøve på et større spørgsmål: Kan man gøre lærerprofessionens mere komplekse og personlige dimensioner til genstand for bedømmelse?

Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at de studerende overvejende er positive over for prøven. Særligt efter at de har gennemført den.

En studerende beskriver den som ”den prøve, der bedst indfanger mig som lærer”. En anden vurderer, at den er mere relevant end bachelorprojektet, fordi den handler om selve lærergerningen og ikke kun om at undersøge eller analysere pædagogisk praksis.

Video skaber både bøvl og erkendelser

Et centralt element i professionsprøven i Aarhus er brugen af videooptagelser af undervisning.

I Aarhus skal de studerende indsende et sammenhængende, uredigeret videoklip på 17 minutter, hvor de selv står for undervisningen.

Videoen har givet praktiske udfordringer. Der skal indhentes samtykker, optages undervisning og teknikken skal håndteres. Men den har også vist sig at have et større potentiale, end forskerne umiddelbart forventede.

For flere studerende blev videoen et redskab til at få øje på deres egen lærerfaglighed.

”Nogle af de studerende fortæller, at arbejdet med video hjalp dem til at blive skarpere på, hvad de faktisk gør som lærere,” siger Niels Bjerre Tange.

Samtidig rejser videoformatet spørgsmål om, hvad der egentlig kan vurderes på baggrund af et kort udsnit af undervisningen.

”Mange vejledere peger på, at det især er refleksionen, der er interessant. For man kan ikke bedømme en lærers samlede evner ud fra 17 minutters undervisning,” siger han og peger på, at der sker en masse i en klasse, som videoen ikke indfanger.

Fra dokumentation til udvikling

Allerede nu kan forskerne se, at den fagpersonlige udvikling for nogle studerende påvirker måden, de studerer på. Ved indførslen har nogle studerende været i tvivl om, hvordan de i professionsprøven skulle kunne redegøre for, hvilke dele af deres uddannelse der er har bidraget til deres fagpersonlige udvikling.

Forskerne kan se, at mange studerende i begyndelsen opfatter opgaven som en form for dokumentation. De skriver ned, hvad der er sket gennem uddannelsen.

Men undervejs ændrer forståelsen sig.

”De bevæger sig fra en dokumentationslogik til en udviklingslogik. De begynder at reflektere over, hvilken lærer de er ved at blive,” siger Niels Bjerre Tange.

Dermed kommer prøven også til at handle om den professionelle identitet.

”Det er noget med ikke bare at spørge: Hvad ved du, og hvad kan du? Men også: Hvad kan du som lærer? Hvad står du for? Og hvordan begrunder du dine valg?”

Uklarhed om bedømmelse

Netop det spørgsmål går igen i de studerendes fortællinger.

Forskerne identificerer fire forskellige måder, som de studerende oplever bedømmelsen på.

Nogle oplever, at de bliver vurderet på autenticitet. Om der er sammenhæng mellem deres praksis, refleksioner og personlige udvikling.

Andre taler om fagpersonlig myndighed – altså evnen til at stå frem som en professionel med selvstændige og velbegrundede vurderinger.

Derudover peger de studerende på praktiske undervisningskompetencer og teoretisk viden som væsentlige bedømmelsesgrundlag.

For Niels Bjerre Tange viser det, at professionsprøven stadig er ved at finde sin form.

”Prøven eksperimenterer med, hvad det egentlig er, der skal bedømmes. Kan man bedømme myndighed? Kan man bedømme autenticitet? Det er nogle af de diskussioner, som prøven åbner for,” siger han.

Rammer noget centralt

Selv om der er mange usikkerheder både hos studerende og undervisere og eksaminatorer om den nye professionsprøve, peger studiet på en klar tendens: De studerende oplever professionsprøven som meningsfuld.

”Der er tegn på, at prøven opleves som relevant i forhold til det at være lærer. Den retter sig mod noget, de studerende selv forbinder med lærerfaglighed,” siger Niels Bjerre Tange.

Om professionsprøven faktisk lykkes med at bedømme det, den er sat i verden for, giver studiet ikke noget entydigt svar på. Men udviklingen af prøven er meget betydningsfuld, mener Niels Bjerre Tange.

”Der er en søgen efter noget nybrud. Prøven forsøger at indtage nyt land i forståelsen af, hvad lærerprofessionen er, og hvordan den kan bedømmes. Hvordan det lykkes, er stadig en åben diskussion.”

Undersøgelsen er gennemført af Dorthe Ansine Christensen, lektor på læreruddannelse, Harald Brandt, lektor på læreruddannelsen og Niels Tange Ph.d. forskningsleder i center for professionsstudier på Via University College.