Sådan får skolen morgensang uden mislyde

”Det synkroniserer den gruppe, man er sammen med. Vi har samme fokus på at gøre det sammen, men også på den sang, der bliver sunget, og det der bliver sagt omkring sangen. Eleverne samler sig mod skolen, når de synger sammen”.

Ordene kommer fra Karen Kjær Johansen, musiklærer og morgensangslærer gennem 24 år på Kontikiskolen i Hillerød. Derudover er hun forperson for Musiklærerforeningen og en af forfatterne bag ”Morgensangbogen”.

”Når man kigger på skolen, så er dannelse det, der står allerforrest. Og for børn er det vigtigste at være en del af et fællesskab. Og der har man den unikke mulighed at give dem det fællesskab sammen med de andre børn i en morgensamling”.

Vigtige forberedelser og aftaler

Ifølge Karen Kjær Johansen er det vigtigt, at det ikke bliver musiklærerens opgave at stå for morgensamlingen, men kun for sangdelen i morgensamlingen, hvis det ikke kun er morgensang. Forberedelse og aftaler med kollegaerne er det vigtigste for, at det bliver vellykket. Med et værtskab for, hvem der siger godmorgen og hvem der står for at styre slagets gang under samlingen.

”Det er vigtigt i lærerkollegiet at tale om, hvad der er det vigtigste for os, når vi har morgensamling? Er det, at vi skal lave et fællesskab for alle børn? Eller er der noget andet, der pusler for os? Er det vigtigste, at der er læring? Så når man vil etablere en morgensamling, så er det noget, der skal foregå på ledelses- og kollegaplan. Det er her, man skal få taget de indledende samtaler”, siger hun og fortæller, at nogle skoler har etableret et decideret morgensangsteam, hvor ledelsen ideelt set sørger for at, teamet får tid til at mødes. For der er mange ting at tage stilling til.

”Og så skal man have noget på hjerte. Man kan ikke bare stå og ikke vide, hvad man vil.

For når det er godt planlagt, så har man børnene med sig. Men hvis det ikke er så godt planlagt, og man ikke rigtig har besluttet, hvor man vil hen, eller man ikke står sammen om det, så er der fravær af opmærksomhed, koncentrationen smutter hurtigt, og de synger faktisk heller ikke så meget med”.

Giv særlig tid til morgensang

Da Karen Kjær Johansen begyndte med morgensang, havde morgensang ikke sin egen tid, så minutterne gik altid fra det første morgenmodul. Det var irriterende for alle. Så efter nogle år, ændrede skolen ringetiderne, så morgensangen fik et kvarter, som blev dens egen tid.

”Det er alfa og omega. For hvis det kun er en gang om ugen i første modul om onsdagen, og der er fysik for 9. klasse, så det vil altid blive utilfredsstillende. Vi har jo alle sammen noget på hjerte i skolen, og alle lærere har jo ambitioner og fagplaner og alt det, de gerne vil opfylde. Så hvis man vil noget med morgensang på sin skole, så skal man give det sin egen tid”, fortæller hun.

At få grebet eleverne

Noget, der ifølge hende altid virker godt, er, at inddrage eleverne. De lytter til hinanden på en anden måde, end de lytter til de voksne. Børnene kan være med inde over sangvalg, hvordan de skal præsenteres, og om der skal fortælles noget ud over sangens indhold.

Hun kommer med et eksempel fra sin egen morgensang.

”I går talte vi om, hvad en lærke er. Man får simpelthen noget rent fagfagligt ind over, hvis man nu synger ”Jeg ved en lærkerede”, for eksempel hvordan en lærke ser ud? Hvordan lyder dens sang? Der får man koncentrationen ansporet på en anden måde, end ved bare at synge.

Det kan også være en klasse, der har arbejdet med noget bestemt og har taget billeder eller tegnet, og så viser det. Det er et greb, som er ret godt til morgensang”.

Husk at rose

Karen Kjær Johansen fortæller, at hun lægger også stor vægt på at rose eleverne, og hun fortæller dem gerne, at det lyder dejligt og takker dem for en god morgensang. Det er også en slags greb.

”Og især de teenagere, hvor det hele bliver skævt og svært. Der kan man vælge nogle sange, hvor man ved, at de ikke kan lade være med at synge med. Så put nogle af dem ind. Det kunne fx være ”Danse i måneskin”, eller nogle af de gamle for eksempel ”Tag med ud og fisk” eller Kim Larsen. Sådan en som ”Giv os lyset tilbage” virker i alle fællesangsamlinger”.

Hun anbefaler også det lille greb at have rasleæg med til en 8-10 børn. I det hele taget er det en rigtig god ide at vælge sange, hvor der sker noget. Det kan være et klap, fløjt, fagter eller at man veksler mellem, hvem der synger. Et andet godt tip er at lade de voksne synge alene, for så oplever hun, at eleverne vil overgå dem eller vil bakke dem op. Det har den effekt, at børnene tager sig mere sammen. I sådanne vekselvirkninger sker der noget.

”Jeg synes jo, at der burde være morgensang på alle skoler. Ikke bare fordi jeg er passioneret musiklærer, men fordi jeg synes, det er så skønt. Det giver en lykkefølelse at synge sammen”, siger Karen Kjær Johansen.

Parløb med en anden

På Mølholm Skole i Vejle har de morgensang hver dag – fordelt ud på forskellige lærere.

Her sidder musiklærer Vita Rogentin typisk ved klaveret eller med en guitar 1-2 dage om ugen. Hun har i flere år kørt parløb med en anden musiklærer, så de altid er to. Det er noget de selv har valgt, da ingen af dem bryder sig om at sidde alene bag klaveret og samtidig skulle lære eleverne nye sange eller fagter.

”Så sidder han for eksempel ved klaveret, og så synger jeg ”Kan du mærke vinden, hvad den gør ved dig”? Så gentager børnene. Så synger vi måske kun ét vers den første dag eller bare omkvædet. Og så får vi det lært på den måde. Dagen efter gentager vi, hvor jeg synger for, og så synger børnene og så synger vi fælles til sidst”.

Hun ved hvad hun taler om, for musiklærer Vita Rogentin har stået for morgensangen på Mølholm Skole de sidste 25 år. Her er morgensang ikke en del af en morgensamling – her er det blot morgensang for 0.-6. klasse.

”Vores morgensang er meget traditionsbundet. Det er vores kultur og et fællesskab, vi har sammen. Mange børn kigger kun på sig selv, men når vi synger sammen, er der noget, der er større end en selv. Alle synger med, og alle deltager for at få fællesskabet til at virke”, siger hun.

Vigtig opbakning fra ledelsen

Hun fortæller om den vigtige opbakning, det kræver at skabe en vellykket morgensang på Mølholm Skole. Nemlig at det er ledelsesbestemt, og at ledelsen står forrest hver eneste dag. Fem minutter i otte ringer klokken, og så går alle børn op mod morgensangssalen, hvor skolelederen Peter Nødskov står klar. Han ved, hvilken sang de skal synge, og finder den på et fælles drev med morgensange.

”Så sætter han teksten på, og står foran børnene, og så kan jeg bare sætte mig bag ved klaveret, eller tage en guitar og spille. Som musiklærer skal jeg ikke koncentrere mig om at få ro på børnene. Jeg skal bare spille en sang. Børnene kommer ind i morgensangsalen, hvor klasserne har faste pladser. De ved lige præcis, hvad de skal. Så synger vi en sang, og så er det det. Der er mange, der måske kun synger en gang om ugen, hvor de synger to-tre sange. Vi synger én sang hver dag”, forklarer Vita Rogentin.

På Mølholm Skole er det sjældent, at der er en klasse, der ikke er til morgensang. Der var på et tidspunkt en klasse, der havde madkundskab og ikke kom til morgensang, fordi de sagde, at de ikke kunne nå det. Så skrev ledelsen ud.

”Der har vi noget at læne os op af. Jeg er ikke alene om det. Vi har altid vores ledelse og jeg tror, det er vigtigt, at det bliver meldt ud ovenfra. Jeg har også spillet til morgensang på andre skoler, hvor lærerne lige blev inde på lærerværelset. Eller står og hænger lidt op ad ribberne. Hos os står lærerne ude blandt klasserne”. Modsat på musiklærer Karen Kjær Johansens skole, har morgensangen her ikke sin egen tid, og varer små 7-10 minutter. Minutter som ledelsen opfatter som en del af undervisningen.

”Tisser i hjørnerne” og andre gode sange

Blandt Mølholm Skoles elever er en af de mest populære sange ”Tisser hjørnerne”. Det er en let, melodisk og skæg sang om dyr, der tisser i hjørnerne og spiser sure sokker. Ellers er Anne Linnet, TV2, MGP, Bamse og andre danske sange et hit blandt eleverne. Det som børnene hører i fjernsynet, vil de også gerne synge. Det har Vita Rogentin der fint med.

Hun kigger på altid på tonearten. Om det er en sang, som både børn og voksne kan synge eller en sang, som går alt for højt op. For det nytter ikke at synge noget, hvor halvdelen bliver hægtet fra. Nogle gange finder børnene på fagter, og når de kigger på hinanden, så sker der noget.

”For når alle gør det, så har vi jo et fællesskab”, siger hun og fortæller, at der ikke er nogen, der sætter spørgsmålstegn ved, hvilke sange lærerne vælger.

”Der er ikke nogen med, at vi skal have så og så mange danske sange og salmer. Det vælger musiklæren fuldstændig selv, og det er vigtigt for mig. Jeg vil ikke have trukket ned over hovedet, at jeg skal spille ”I østen stiger solen op”. Der kommer slet ikke den samme energi ud af mig. Det skal jo være noget, man synes, der har en relevans for børnene”,

siger hun.

”Hvis vi aldrig ved, hvad vi skal spille, så spiller vi altid sådan noget som ”I en lille båd, der gynger”, ”Vimmersvej” og ”Så længe jeg lever”. Sådan nogle dansktop-melodier. Dem elsker eleverne at få lov at synge. ”Hun går rundt med numsen bar”, er jo dejligt at synge”, griner Vita Rogentin.

Om ikke at stå alene

Selvom Vita Rogentin i dag kører parløb med sin musiklærerkollega, har det krævet grundig forberedelse - også uden for arbejdstiden. I dag kender de to hinanden og forstår vigtigheden af ikke at stå alene.

”Når man møder forberedt op, så er der ikke noget mere livsbekræftende end musik. Og omvendt, hvis man ikke lige har forberedt sig, så kan det blive de mest skrækkelige timer i verden. Man skal hele tiden være et skridt foran. Det skal man altså. Men så er det også dejligt”.