Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Sådan får du eleverne til at spise insekter

Med fokus på klima og bæredygtighed er melorme og græshopper blevet ristet, knust og marineret i madkundskab på Nørre Fælled Skole. Det har krævet madmod – både fra eleverne og læreren.

Til Skolernes Folkemøde serverede eleverne fra Nørre Fælled Skole flere forskellige varianter af melorme

Foto: Stine Volsgaard Hansen
Caroline Schrøder
Caroline Schrøder
1 kommentar
19. juni 2019, kl. 12:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

"Græshopper i en marinade af chili, sukker, soja og drysset med sesamfrø er faktisk rigtigt lækkert. Jeg har lavet det et par gange og også serveret det til gæster derhjemme".

Stine Volsgaard Hansen er mandkundskabslærer på Nørre Fælled Skole i København. Her har hun siden påske været en del af et nyudviklet undervisningsforløb fra Bugging Denmark. Her er klima og bæredygtighed kommet på skoleskemaet sammen med melorme og fårekyllinger, som eleverne i 6. og 7. klasse selv har passet i "insektfarme" og tilberedt i madkundskab.

"Vi har ristet melormene og blendet dem til mel, som vi har bagt til kiks. Derudover har vi også lavet ristede melorme med barbecue, og så bagte 7. klasse til Skolernes Folkemøde en chokoladekage, hvor eleverne også havde lavet melorme om til mel", fortæller hun.

"Det har været vældig underholdende, da insekter stadig ligner det, de er. Der er øjne, ben og alt muligtandet godt. Det har krævet en del madmod fra elevernes side, men overraskende mange har smagt på retterne. Og dem, der ikke ville smage, synes heldigvis stadig, at det var sjovt at tilberede insekterne."

Forsker til elever: "Smag på insekter"

Stine Volsgaard Hansen fortæller, at det også var grænseoverskridende for hende at sætte tænderne i en melorm, men at hun som lærer var nødt til at gå forrest.

"Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle spise så mange insekter det her skoleår, eller at det skulle ende med, at jeg faktisk synes, de smager ganske fint", siger hun grinende.

Insekter og klima på skoleskemaet For ikke at springe direkte ud i insektsnackene, startede Stine Volsgaard Hansen med at forklare eleverne om de fem forskellige grundsmage, vi har, og hvordan insekter kan bidrage med umami. Derefter skulle eleverne med bind for øjnene igennem alle smage, dog uden at få insekter på gaflen. Da eleverne begyndte at tilberede insekterne, har Stine Volsgaard Hansen også snakket klima, bæredygtighed og etik med eleverne.

Den hurtige: Sådan kan du få madens klimaaftryk ind i madkundskabsundervisningen

"Undervisningsforløbet har været rigtig godt til at starte en masse refleksioner i klassen. Vi har blandt andet diskuteret, om vi kan blive ved med at spise så meget oksekød, og om insekterne er fremtidens køderstatning. Vi har også reflekteret over det grænseoverskridende ved at spise en græshoppe med ben, fremfor mel, hvor melormene er blendet i", forklarer hun.

Blog: Fremtidens mad med insekter

Stine Volsgaard Hansen vil gerne anbefale, at man prøver insekter af i madkundskab. Er man ikke en del af Bugging Denmarks undervisningsforløb, kan man sagtens finde inspiration på nettet.

"Man kan også selv improvisere. Det var eksempelvis 7. klasse, der fandt ud af, at man også kunne bruge melorme-mel i chokoladekage", siger hun.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan får du eleverne til at spise insekter

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS