Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Sådan bliver du klar til co-teaching

Denne bog har manglet på anmelderens boghylde. På relativt få sider præsenteres læseren for de vigtigste aspekter af co-teaching og hjælpes godt i gang med praksis.

Christina Krolmer
4 kommentarer
25. oktober 2021, kl. 10:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

4 kommentarer

Efterhånden har jeg læst en god håndfuld bøger om co-teaching fra ind- og udland. Det er disse bøger og flere til, der danner teoretisk grundlag for netop denne praktiske bog.

Titel: Klar til co-teaching

Forfatter: Jonas Holch Jensen

Pris: 249

Sider: 98

Forlag: Dafolo

"Klar til co-teaching – Perspektiver og eksempler fra en dansk skolekontekst" er inddelt i seks kapitler. Det første er en introduktion til co-teaching og dens seks strukturer. Andet kapitel omhandler de centrale forudsætninger for et godt og konstruktivt samarbejde, som er grundstenen i co-teaching. Herefter præsenteres læseren for tre forskellige værktøjer, der kan benyttes i planlægningsfasen. I fjerde kapitel giver forfatteren eksempler fra praksis i form af cases fra dansk og matematik i 2. klasse, dansk i 7. klasse og matematik i 4. klasse. Kapitel fem omhandler dataindsamling og -bearbejdning og det sidste kapitel vejledning inspireret af co-teaching, hvor skolernes vejledere/resursepersoner indtænkes og gives en aktiv rolle, eksemplificeret via to praksiseksempler i kollegial vejledning. Undervejs inddrages modeller og skabeloner, og hvert kapitel afrundes med en opsamling og refleksionsspørgsmål.

"Klar til co-teaching – Perspektiver og eksempler fra en dansk skolekontekst" har helt klart manglet på min boghylde. Bogen hviler på et solidt teoretisk grundlag, der i min optik er et fint sammenkog af de vigtigste pointer fra andre bøger om co-teaching. Herudover er den letlæst, velskrevet og forudsætter ikke forhåndsviden om emnet. Og sidst, men ikke mindst, præsenteres jeg som lærer og vejleder for nogle helt håndgribelige og relaterbare praksiseksempler, der gør teorien levende i min skolekontekst. Og helt ærligt: Hvem kan stå for en god model eller skabelon, der utvivlsomt vil gøre ens fremadrettede arbejde med co-teaching noget lettere?

Forfatterens sigte med bogen er ”at vise, hvordan man kan arbejde med co-teaching i egen praksis” via en ”hands on-præget tilgang”, hvilket indfries til fulde. Så skal du i gang med co-teaching, kan denne bog hjælpe dig til en god start!

4 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sådan bliver du klar til co-teaching

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS