Fri- og privatskoler får faktisk 2.500 kroner mere pr. elev, end de ville få, hvis de fik de politisk bestemte 76 procent udelukkende af udgifterne per elev i folkeskolens almene klasser.
Det viser en ny analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Chefanalytiker Troels Lund Jensen mener, at koblingsprocenten burde beregnes ud fra folkeskolens udgifter til almenundervisningen, fordi det er det “mest reelle udgangspunkt at regne ud fra”.
I dag beregnes koblingsprocenten ud fra folkeskolens samlede udgifter inklusive specialklasser, selvom de frie grundskoler ikke på samme måde har specialklasser. Og specialtilbud er som bekendt dyrere per elev end almene klasser.
“Færre og færre elever går i almindelige klasser i folkeskolen. Vi kan så se, at en større andel af folkeskolens økonomi går til specialklasser,” siger Troels Lund Jensen og fortsætter:
“Fordi det er en udgift, som koblingsprocenten også beregnes med udgangspunkt i, så betyder det, at det her misforhold bliver større over tid,” siger han.
Den såkaldte koblingsprocent er som bekendt 76. Men ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse svarer statstilskuddet per elev til de frie grundskoler til 79,2 procent af prisen på en almindelig folkeskoleelev.
Ifølge AE svarer det til, at de frie grundskoler i alt får 300 millioner kroner mere, end de ville få, hvis koblingsprocenten kun blev taget af udgiften til folkeskolens almenklasser.
Penge til folkeskolen betyder penge til privatskoler
Flere partier har i valgkampen præsenteret udspil om ekstra milliarder til folkeskolerne.
Men det vil også føre til et markant økonomisk løft af de frie grundskoler, hvis partierne ikke samtidig sænker koblingsprocenten.
“Hvis folkeskolen får en investering på fem milliarder, vil det få privatskolernes samlede tilskud til på sigt at stige med op til en milliard kroner,” siger Troels Lund Jensen.
Hvis partierne ønsker at holde tilskuddet til de frie grundskoler på samme niveau som i dag i forbindelse med, at de investerer fem milliarder i folkeskolen, vil det kræve en sænkelse af koblingsprocenten til omkring 67 procent, forklarer chefanalytikeren.
Partier vil hæve koblingsprocent
Konservative, Liberal Alliance og DanmarksDemokraterne har i forbindelse med Folkeskolens valgtest oplyst, at de vil hæve koblingsprocenten til 80 procent.
Hvis folkeskolen både får et økonomisk løft på fem milliarder, og koblingsprocenten bliver hævet til 80 procent, så vil de frie grundskoler på sigt få 1,4 milliarder kroner mere, end de får i dag, fortæller Troels Lund Jensen.
Selvom de frie grundskoler ikke har specialklasser, så må de jo gerne have specialelever. Skal de ikke have de penge, der er behov for for at løfte den opgave?
“Jo, det synes jeg helt bestemt, at de skal. Det er jo rigtig godt, at der også er flere private skoler, som tager del i det ansvar, og som også har en stigende andel elever, der får specialundervisning i de frie grundskoler,” siger han og tilføjer:
“Jo, jeg synes helt generelt at statstilskuddet til de private skoler i højere grad skal tage udgangspunkt i de elever, de underviser,” siger han og tilføjer:
“Mange private skoler har en høj andel elever fra ressourcestærke hjem, og vi kan desværre se, at elever med for eksempel diagnoser og forebyggende foranstaltninger i høj grad har skoleskift fra private skoler til folkeskolen. Der burde de private skoler, der tager et socialt ansvar, få en større bid af kagen.”
Så stort statstilskud får fri- og privatskoler, når AE-rådet beregner det
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.