Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Indeklima

S-politiker om skolernes dårlige indeklima: “Jeg har ikke en stor sæk penge med”

På sidste dag for årets Folkemødet blev skolernes dårlige indeklima diskuteret. Her kom en s-politiker med samme melding, som hans partikollega gjorde samme sted for 12 måneder siden.

Folketingsmedlem Kris Jensen Skriver (S) anerkender, at skolernes indeklima er dårligt, og at kommunernes økonomi er presset.

Foto: Pernille Aisinger
Stine Grynberg
Stine Grynberg Journalist og anmelderredaktør
2 kommentarer
15. juni 2024, kl. 18:35
2 kommentarer

”Det er en vigtig opgave, og jeg vil gerne gå i en dialog omkring den. Men jeg har ikke en stor sæk penge med til jer”.

Det var beskeden fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Kris Jensen Skriver, da han lørdag deltog i en debat på Folkemødet på Bornholm om skolernes udfordringer med et dårligt indeklima.

Han gentog dermed sin partikollega Thomas Skriver, som kom med nogenlunde samme melding på sidste års Folkemødet.

Kris Jensen Skriver var den eneste politiker i panelet, så det var ham, der måtte holde for, når de øvrige paneldeltagere og spørgere blandt publikum efterlyste penge til bedre rengøring, ventilation og skoletoiletter eller udtrykte ønsker om en strammere lovgivning.

Her fortalte han, at han mener, at der er brug for at have mere fokus på, at den nuværende lovgivning, der findes på arbejdsmiljøområdet, overholdes. Og at centrale påbud fra Christiansborg ikke er vejen frem.

”Jeg hylder det kommunale selvstyre”, sagde han. ”På Christiansborg kan vi lave rammerne, så kommunerne kan det nødvendige, men kommunerne er forskellige og har brug for forskellige løsninger”.

Læs også

Featured image for S-lærer i Folketinget afviser forslag om bedre indeklima i skolen
Indeklima

S-lærer i Folketinget afviser forslag om bedre indeklima i skolen

Ny kommunal økonomiaftale åbner muligheder

Kris Jensen Skriver har selv en baggrund som lærer, oveni købet på en skole, hvor der havde været store problemer med at få den mekaniske udluftning til at fungere, fortalte han.

Han mener, at den nye aftale for kommunernes økonomi vil åbne for, at kommunerne kan forbedre skolernes indeklima.

”Det er et skridt på vejen. Vi har også en pulje, hvor kommunerne kan søge penge til energirenoveringer, men vi kan se, at de midler ikke bliver søgt af kommunerne”, sagde han og tilføjede, at den nye kommuneaftale også åbner for, at kommunerne må bruge lidt flere på anlægsprojekter.

Den tidligere lærer opfordrede desuden til, at lærere og elever kigger på deres adfærd i dagligdagen.

”Den del skal vi jo også have opmærksomhed på, så vi sikrer, at vi spiller på hele pladen. Det er afgørende for at få indeklimaet til at fungere”, understregede han.

Læs også

Featured image for Se den lange, seje kamp for frisk luft i klasselokalet - som endnu ikke har ført til noget

Overblik: Se den lange, seje kamp for frisk luft i klasselokalet – som endnu ikke har ført til noget

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

S-politiker om skolernes dårlige indeklima: “Jeg har ikke en stor sæk penge med”

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS