Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

S ønsker sanktioner mod skoler med mobning

Socialdemokratiet mener, at bekæmpelse af mobning skal skrives ind i loven om undervisningsmiljø. Desuden skal en offentlig myndighed kunne indføre sanktioner over for skoler, der ikke tager fat på problemer med mobning.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
23. oktober 2007, kl. 13:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi har manglet en klageinstans for de borgere, der ikke føler, at skolen, skoleforvaltningen og det politiske niveau tager fat om de her problemer", siger socialdemokraternes folketingsmedlem Troels Ravn til folkeskolen.dk.

Socialdemokraterne foreslår, at Dansk Center for Undervisningsmiljø kunne være den klageinstans, som forældre og elever kan henvende sig til.

"Mange skoler griber fint fat om det her, men stadigvæk er der for mange skoler, der ikke ansvarligt og kvalificeret har forholdt sig til trivselsproblemer", mener Troels Ravn.

Undervisningsminister Bertel Haarder ønsker ikke flere regler i folkeskolen. Derfor vil han ikke bakke op om, at der skal være en uvildig klageinstans for sager om mobning i skolen. Han ønsker, at problemerne bliver løst på den enkelte skole.

"Jeg vil hellere have, at børn og forældre går til ledelsen ud fra en forventning om, at den tager affære, end at de vænnes til at kontakte en klageinstans, lige så snart der er noget galt på skolen", siger Bertel Haarder ifølge Frederiksborg Amtsavis.

Troels Ravn mener, at klageinstansen kun vil blive brugt i yderste nødstilfælde, og at det derfor ikke vil blive et reelt problem.

Lederforeningen og forældreorganisationen Skole og Samfund bakker op om forslaget. Men Lederforeningens formand Jens Færk mener ikke, at det skal være Dansk Center for Undervisningsmiljø, der skal stå for opgaven.

"Jeg synes, Arbejdstilsynet må gå ind og påtage sig den opgave at se på, om der er en forsvarlig politik på skolen til at forhindre mobning. Jeg vil hellere bruge DCUM som en faglig vejledning i den sammenhæng", siger Jens Færk til Jydske Vestkysten.

Socialdemokraterne ønsker, at alle skoler bliver forpligtet til at formulere fælles adfærdsregler i samarbejde med elevrådet. Men Jens Færk tror ikke, at det alene kan klare mobningsproblemer.

"Man klarer ikke mobningsproblemer ved at indføre politik på en skole. Det gør man ved at følge op på problemet, som ændrer karakter hele tiden", siger han.

Beslutningsforslaget forventes fremlagt i november.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

S ønsker sanktioner mod skoler med mobning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS