Overskriften holder. I hvert fald hvis man kan tage den undersøgelse, der ligger til grund for rapporten, for gode varer. Undersøgelsen er foretaget af Oxford Research A/S i samarbejde med Gallup, mens ansvaret for rapporten ligger hos CTU (Center for Teknologistøttet Undervisning).
Hovedkonklusionen er, at 'hovedparten af lærerne føler sig dårligt rustet til at integrere IKT i undervisningen'. IKT står som bekendt for informations- og kommunikationsteknologi, og at integrere IKT er det, som i skolelovssammenhæng hedder edb-integration.
Rapporten anbefaler, at man flytter interessen - og ressourceforbruget - fra udstyr til lærerkompetence og styrker det strategiske arbejde, det vil sige gør sig klart, hvor man vil hen, og hvordan man vil komme dertil. Dette bør ske skriftligt på såvel kommune- som skoleniveau.
Undersøgelsen og rapporten fokuserer på efteruddannelsesbehovet, men rummer også en række sidegevinster, som lige så vel kunne have givet anledning til overskriften: Stærk IT-indsats i folkeskolen. Det gælder således, hvad antal computere og etablering af Netadgang angår.
Men, som rapporten ganske rigtigt konstaterer, består den kritiske masse - i forhold til gennemførelse af edb-integration - af flere elementer, og elementet lærerkompetence er ikke i nærheden af det nødvendige. Sådan gennemsnitligt set. Det er udstyret i langt højere grad.
Rapporten skelner mellem lærernes tekniske og pædagogiske kompetence på området, idet der med teknisk kompetence blot tænkes på, at lærerne skal være habile brugere af udstyr og programmer. Ikke noget med skruetrækker og selv lige skifte diskettedrev.
Blandt sidegevinsterne er en konstatering af, at lærerne udtrykker usikkerhed med hensyn til, hvad de skal kunne og hvornår. Således er 39 procent af de responderende 833 lærere helt eller delvist enige i, at de savner 'konkrete mål for integrationen af IKT fra ledelsen af deres skoler' - sjovt nok er der 31 procent, som ikke er enige - og de sidste 30 procent ved vi ikke noget om.
Men har de 39 procent mon svaret på skemaets spørgsmål - eller kunne 'ledelsen af deres skoler' lige så godt have været strøget eller erstattet med 'Kommunen' eller 'Undervisningsministeriet'?
Undervisningsmål kommer jo almindeligvis fra undervisningsministeren, som fastsætter de centrale kundskabs- og færdighedsområder, og dobbelt, fordi kommunal- og skolebestyrelser oftest overtager de vejledende forslag til læseplaner uden væsentlige ændringer.
Hvad edb-integration angår - denne rapports objekt - er forholdene imidlertid rodede, fordi 'læseplanen' hører til under den forrige skolelov, og den er der derfor ingen, som har mere.
Regeringen har i sin 'Handlingsplan 1998-2003' for 'Informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet' lovet at 'Udvikle og løbende vedligeholde et system, som skal beskrive, hvilke generelle IKT-færdigheder og -kompetencer, der skal være opnået efter henholdsvis 3., 6. og 9. klassetrin i folkeskolen . . .'
De indledende skridt er også taget - og i næsten et år har der eksisteret et udkast, som på smuk måde følger intentionerne, som de er udstukket i skolelove med bemærkninger og tillæg siden 1984. Men dette udkast er af Kommunernes Landsforening blevet kastet i F2000-gryderetten, hvor 'man' har anbragt IT i sammenhæng med undervisningsmidler og skolebygninger, uanset at det i grunden hører til under kundskaber og færdigheder.
Er der noget at sige til, at lærerne er forvirrede, når de ikke engang må få deklarationen på den vare, de skal levere?
På netop dette centrale punkt bidrager rapporten til at øge forvirringen ved på side 21 at udstille et eklatant eksempel på citatfusk. Der citeres fra bemærkningerne til skolelovens paragraf 5, som er det 'skriftsted', der indførte edb-integration. Her står: 'For alle fagene i de tre grupper (de humanistiske fag, de praktiske fag og de naturvidenskabelige fag) gælder det, at man skal være opmærksom på, at edb skal integreres, som det er beskrevet i undervisningsvejledningen for gældende lovs obligatoriske emne edb og i de supplementer til fagenes læseplaner, der udsendes og er udsendt fra ministeriet de seneste år. Integration af edb giver mulighed for en udvikling af fagenes emner, begreber og metoder, og eksempler herpå vil indgå i de kommende undervisningsvejledninger'.
Rapporten medtager kun det, der er anført med kursiv. Man udelader altså henvisningen til det eneste sted, som rummer en lovmedholdelig tolkning af begrebet edb-integration, og lægger derefter - som så mange andre - en hoben uvedkommende sager ind i edb-integrationen.
Det er - i bedste fald - ekstremt uprofessionelt i en rapport, som angiveligt vil bistå kommuner og skoler med at kvalificere processen på vej mod edb-integration. Det bliver til vildledning mere end vejledning.
Jeg er ikke i tvivl om, at IKT vil få voldsom indflydelse på den måde, vi driver skole på- også langt ud over det, edb-integrationen udstikker - og der skal arbejdes seriøst med alle aspekterne. Rådet på side 9 i 'Edb 1993/5': 'En lærer skal (derfor) i hver enkelt undervisningssituation gøre sig klart, om edb i det pågældende tilfælde skal være et redskab, eller om der er tale om en integrationsundervisning, hvori datalære indgår. Det afgørende er, hvilke mål undervisningen skal opfylde' - forekommer stadig godt og relevant.
Hvis skolerne fremover skal slås med både substansen og alle mulige ekspertorganisationers ukvalificerede vurderinger og rådgivning - ja så ligner hverdagen jo sig selv. Folkeskolen er noget lort - og de voksne kan heller ikke læse.
IKT i Folkeskolen
Lærernes behov for efteruddannelse
Tekst: Oxford Research A/S
Redaktion: Allan J. Christensen, Jane Andersen, Ina A. Mance
132 sider, 100 kroner
Forlag: Center for Teknologistøttet Uddannelse
Home
Købes hos Statens Publikationer
Telefon 3337 9280
Rystende svag IT-indsats i folkeskolen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.