"Jeg oplever et stort behov for flere frihedsgrader til folkeskolen. Den efterspørgsel kommer fra forskellige grupper i folkeskolen", fortæller Merete Riisager til Folkeskolen.dk om begrundelsen for den nye forsøgsordning, som hun annoncerede i dag på KL's Børn & Unge Topmøde i Aalborg. Ordningen giver mulighed for at forkorte skoledagen ved at skære i den understøttende undervisning.
Minister: Forsøg med kortere skoledage
"Derfor laver vi det her rammeforsøg, der handler om, at man kan forkorte skoledagen og bruge resurserne på noget, der omhandler skolens kerneopgave - den gode undervisning", siger Merete Riisager, der peger på tre mulige udmøntninger af de resurser, der bliver frigjort med den kortere skoledag:
Lavere klassekvotient, turboforløb, eller talentforløb.
"Der er ikke nogen binding i forhold til, at der skal være en to-voksenordning (som det er med paragraf 16b, der i dag giver mulighed for at forkorte skoledagen - red.) Det kan være de her tre eksempler, men det kan også være, at vi åbner op for andre ting, der kan understøtte kerneopgaven", siger Merete Riisager. Hun fortæller, at den endelige forsøgsrække vil blive fremlagt i løbet af februar.
Hvis man synes, det kunne være spændende at blive en del af den nye forsøgsordning, skal man i første omgang blive enige ude på skolen:
"Skoleledelsen og skolebestyrelsen skal tage en snak om, om det er det, man gerne vil. Der skal være en pædagogisk begrundelse, for det man gerne vil fokusere på og sætte i værk, og det skal tage udgangspunkt i de elever og behov, der er på skolen. Derefter skal man henvende sig i kommunen, og så kan man søge i ministeriet", siger Merete Riisager om den nye ordning, der træder i kraft i skoleåret 17/18.
Minister efter reform-målinger: Brug for færre skift i skoledagen
Riisager om forsøg med kortere skoledag: Resurserne skal bruges på god undervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.