KL: Eleverne vil altid synes, skoledagen er for lang
Ministeren sagde velkommen til alle de nye kommunalpolitikere i den store sal i Aalborg Kongres Center. Men allerede her kom der en første lille løftet pegefinger:
"I glæder jer nok til at komme i gang. Men inden I gør det, skal i overveje spørgsmålet: Blander vi os unødigt?" lød det fra ministeren.
"Jeg håber, I vil give skolerne mulighed for at gøre det, de er bedst til", sagde hun.
Alle omkring skolen skal inddrages i løsningerne, understregede hun.
Frihed til dem der ved bedst
"Det er afgørende at give ansvaret og friheden til dem, der ved bedst: Skolelederne, lærerne, forældrene. Det er vigtigt, at eleverne og forældrene føler ejerskab til deres skole", sagde hun.
"Det er svært for os inde på Christiansborg at lade være med at blande os helt ned i detaljen. Det er det helt sikkert også for jer ude i kommunerne", sagde hun.
Hun fremhævede skole-hjem-samarbejdet som et vigtigt indsatsområde.
Og så kom der en løftet pegefinger i forhold til kommunernes brug af data:
"Nu vi er ved forældrene, så er der et emne, som optager mange, nemlig data-etik: Det handler om, hvordan vi bruger data, og hvordan vi sikrer forældrenes rettigheder i forhold til deres børns data. Vi er blevet enige om at udarbejde nogle dataetiske retningslinjer. Data giver mange muligheder data, men vores begejstring må ikke overskygge vores omhyggelighed i forhold til, hvordan vi anvender data. Det er jo altså borgerne, vi arbejder for", sagde ministeren.
Merete Riisager understregede, at skolens kerneopgave er at give børnene færdigheder og kundskaber og ruste dem til at deltage i samfundslivet. Men at der også skal være luft til fritidsliv, til sport og til bare at gøre ingenting. Hun gentog, at det er vigtigt at overlade et råderum til eleverne selv, til deres forældre, til skoleledere og til lærerne:
"Når vi sammen udvikler folkeskolen, skal vi altid huske at stille hinanden det vigtige spørgsmål: Giver det mening for eleverne, forældrene, fagfolkene", sagde hun og sluttede: "Pas nu godt på folkets skole".´
Riisager: Lad os blande os mindre
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.