Vi skal hverken bruge Pisa-resultaterne til at konkludere noget om fagligheden i folkeskolen eller om folkeskolereformens betydning. Sådan lyder det fra den nytiltrådte undervisningsminister Merete Riisager om danske elevers fremgang i særlig matematik, men også i læsning og naturfag i de netop offentliggjorte Pisa-resultater. Men forbeholdene skal ikke komme i vejen for lidt vaskeægte ministerros til matematiklærerne:
"Fremgangen i matematik er så signifikant, at den skal vi glæde os over. Der har været et særligt fokus på matematik igennem en længere årrække, og lærerne har samarbejdet systematisk om at styrke arbejdet med metoderne og arbejdet med at udvikle undervisningen, og det kan man nu se på de enkelte elever. Og det skal lærerne bare have stor ros for", siger Merete Riisager.
Pisa: Markant fremgang for danske elever i matematik
Der skal være plads til den brede debat
Undervisningsministeren lægger sig dermed på linje med Danmarks Lærerforening, der også kritiserer Pisa-testen for at måle upræcist og snævert. Ligesom Lærerforeningen advarer Merete Riisager mod at lægge for meget værdi i testene. Både fordi, de kun måler et udsnit af virkeligheden, men også fordi, testresultaterne ikke skal overtage debatten om folkeskolen.
"Vi bruger mere test nu end før, men de skal ikke fylde mere i skoledebatten, end de gør nu. For det er vigtigt, at der er plads til den bredere debat om, hvad skoleledelse er og skal være. Så gør ikke testene til mere end de er - et udsnit af et billede på fagligheden i folkeskolen", siger Merete Riisager.
DLF om Pisa: Vi har fortsat høje ambitioner
Heller ikke folkeskolereformen kan vi konkludere noget om, siger Riisager. 9.-klasse-eleverne, der har deltaget, blev testet i marts 2015, det vil sige, at de har oplevet mindre end et års skolegang med folkeskolereformens længere skoledage og mere bevægelse.
"Pisa nu her kan ikke bruges til at sige ret meget om reformen. Det er for tidligt. Det vil være næste gang, vi får Pisa-resultaterne, hvor man vil kunne se, hvordan udviklingen har været", siger Riisager.
Så næste gang bør man, trods din Pisa-skepsis, kigge på resultaterne for at konkludere noget om reformen?
"Jeg understreger, at Pisa er en indikator, og jeg synes også, det er meget vigtigt at inddrage andre internationale undersøgelser, Timss, Pirls. Ikke mindst også vores egne evalueringer af, hvordan vi udvikler fagligheden".
Inspireret af Lærerforenings læseindsats
Pisa er kun et lille udsnit af virkeligheden, siger Merete Riisager altså. Men hun lægger alligevel vægt på, at det halter det med læsningen for nogle elever. Ifølge Pisa er andelen af dårlige læsere den samme nu som i 2009, nemlig 15 procent, men den andel klarere sig til gengæld lidt dårligere til Pisa 2015, end de gjorde seks år tidligere.
Pisa: I læsning går det støt opad for Danmark
Derfor er der grund til at kigge på, om arbejdet med at styrke elevernes læsning, skal styrkes. Det siger ministeren, der er inspireret af Danmarks Lærerforenings læseindsats Vi læser for livet, som kørte for fem år siden. Den bestod af en række initiativer med målet at udbrede viden om, hvordan børn udvikler deres læsefærdigheder. Og den skal vi kigge nærmere på, lyder det fra Merete Riisager.
2012: Læseprojekt bevidstgør lærerne
"Man skal ikke altid opfinde den dybe tallerken, men også kigge på, hvad har der været gjort, som har været succesfuldt. Og den læseindsats, som Danmarks Lærerforening lavede for år tilbage, var en indsats, hvor man både havde nogle centrale initiativer og et lokalt engagement, og det virkede, og den erfaring kan vi godt bygge videre på, når vi ser på at styrke læseindsatsen", siger Merete Riisager og forklarer det gode ved Vi læser for livet:
"Man inddrog dem, der vidste allermest, og som havde gode metoder. Og så havde det det lokale aspekt. Lokalt skulle man finde ud af, om man ville være med, og den frihed gav en enorm motivation", siger Merete Riisager.
Riisager: Gør ikke Pisa til mere, end det er
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.