Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Riisager: Færre bindende mål 1. december

Lærerne skal leve op til langt færre bindende mål i de Fælles Mål for folkeskolen efter 1. december. Det fremgår af det lovforslag, som undervisningsminister Merete Riisager netop har fremsat.

Foto: Leitorp + Vadskær
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
5. oktober 2017, kl. 18:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

3170 bindende færdigheds- og vidensmål er alt for mange. Det er forligskredsen bag folkeskolereformen blevet enige om. Fremover skal det derfor kun være kompetencemålene, som lærerne er forpligtiget til at følge.

Folketingsåret blev indledt i tirsdags, og samtidig fremlagde regeringen sit lovkatalog over forslag, den ønsker stemt igennem i det kommende folketingsår.

Forligspartier: Det var aldrig meningen at gøre alle målene bindende

Og blandt dem er den ventede lovændring, der har til formål at løsne færdigheds- og vidensmålene fra at være bindende til fremover kun at være vejledende.

"I implementeringen af de forenklede Fælles Mål er det tiltænkte hierarki mellem de forskellige niveauer i målene endt med at træde lidt i baggrunden. Der har samtidig været en kritik af antallet af mål", skriver undervisningsminister Merete Riisager i lovforslaget og fortsætter:

"Det er bl.a. blevet fremført, at de forenklede Fælles Mål rummer for mange mål og dermed udgør en for detaljeret regulering af arbejdet med fagenes indhold og ikke efterlader en tilstrækkelig frihed til at kunne anvende undervisernes pædagogiske faglighed bedst muligt".

Minister: Uændret ambitionsniveau for folkeskolen

I lovforslaget skriver ministeren endvidere, at den forventlige lovændring ikke vil ændre på ambitionsniveauet for folkeskolen.

"Med de foreslåede lempelser af bindingsgraden i regelsættet om Fælles Mål vil de overordnede mål for, hvad eleverne skal tilegne sig af kompetencer i de enkelte fag, og dermed det faglige ambitionsniveau, være uændret, men med en øget frihed til lokalt at tilrettelægge undervisningen på baggrund af de faglige prioriteringer".

Hun afslutter sin fremlæggelse med at foreslå, at lovforslaget træder i kraft 1. december i år.

Selvom de tusindvis af færdigheds- og vidensmål fra december forventes at blive frivillige, vil de fortsat indgå, når der udformes opgaver til nationale test og afgangsprøver, beskrev folkeskolen.dk i tirsdags:

Slut med bindende vidensmål – men de er stadig med i test og prøver

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Riisager: Færre bindende mål 1. december

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS