Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Rigtig god ramme for matematik­undervisningen

Med et gennemarbejdet og på alle måder velfunderet materiale er man som lærer hjulpet godt på vej med at give eleverne den bedste matematikstart.

Foto: Cecilie Rosdahl
Steen Ehlers
Start debatten
17. juni 2024, kl. 12:09
Start debatten

Nu som før er det yderst vigtigt for den videre tilegnelse af matematikken, at alle elever helt fra de første skoleår kommer godt og rigtigt i gang med faget. Nærværende udgivelse er netop et bud på, hvordan lærere bedst sikrer, at der i 1. klasse bygges videre på 0. klasses arbejde med matematisk opmærksomhed (på tal, figurer, mønstre samt matematisk sprog og tankegang). Herunder lægges der vægt på, at den legende tilgang fortsætter.

Fakta

Abacus 1. klasse - i skole igen

Forfattere: Connie Nielsen og Elisabeth Tang

Elevbog A & B: 100 kroner
Lærervejledning: 921,25
Tavlebog A & B: 262,50 kroner

Forlaget Matematik

Materialets basis udgøres af Elevbøgerne A og B (med den fine undertitel 'I skole igen') og en lærervejledning, hvor man som i langt de fleste udgivelser fra matematiklærernes eget forlag er i gode og sikre hænder.

Vejledningens første seksten sider er naturligvis obligatorisk læsning – og ikke bare en enkelt, overfladisk gang – hvis intentionerne om den gode start skal føres ud i livet. Opbygningen af det samlede system gennemgås, og der vejledes desuden mere overordnet i træning, sproglig udvikling, regnestrategier samt forældresamarbejde. Bemærk her en meget velgørende, kritisk indstilling til digital træning. Abacus er i sammenhængen i øvrigt en ugle, som et stykke hen ad vejen har en funktion, der kunne minde om Dansklærerforeningens Læsefidus.

Det er også nødvendigt løbende at sætte sig grundigt i den efterfølgende side-til-sidevejledning til elevbøgernes i alt seks temaer. Ikke mindst fordi de enkelte sider heri faktisk ofte kræver en indledende instruktion. Så er der ingen, der skal føle sig fristet til blot at (lade eleverne) regne og tegne derudaf.

Til hvert tema er yderligere udarbejdet en række digitale bilag til udprintning: hjælpeark til aktiviteter samt ekstra sider, der blandt andet kan understøtte differentieringen. Tavlebog A og B, som jeg ved anmeldelsen dog ikke har haft adgang til, skulle blandt andet indeholde sider med tegninger og fotos, der via klassesamtalen er beregnet til at åbne ”elevernes øjne for matematikken i… deres dagligdag”. Systemet funger også fint uden tavlebøgerne.

At gå all in på 'Abacus' synes altså at være et rigtigt valg at træffe, hvis man vil arbejde forsvarligt med den første matematik. Forhåbentlig kommer der på længere sigt tilsvarende udgivelser til de følgende klassetrin.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Rigtig god ramme for matematik­undervisningen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS