Ren tosproget klasse giver dønninger i Vejle

Normalt ønsker Nørremarkskolen en jævn spredning af skolens mange tosprogede elever, så de udgør cirka en tredjedel af eleverne i klasserne. Fordi mange af eleverne i sidste års tre børnehaveklasser havde brug for et ekstra år i børnehaveklassen, var der i foråret kun kalkuleret med to 1. klasser. Men kort før ferien blev der indmeldt syv nye elever på årgangen, heraf seks tosprogede, og så stod skolen med 51 børn, hvor 60 procent var tosprogede:

"Helt konkret var problemet, at der kun var otte danske piger", fortæller skoleleder Villy Raahauge, som forudså, at forældrene til disse piger hurtigt ville melde deres børn ud, hvis pigerne kun havde en eller to andre danske piger som klassekammerater. I stedet besluttede han efter samråd med skolechef Anette Jensen og skolebestyrelsen at etablere en lille klasse med maksimalt 14 elever til de tosprogede børn, som havde få relationer til skolens danske børn og hvis forældre udviste mindst interesse for integration. I klassen er der ekstra fokus på det faglige:

"Dem gør vi noget særligt for, sætter ind med ekstra resurser for at få dem fagligt op på niveau. Samtidig sikrer vi, at otte timer ugentligt foregår på tværs af årgangen, og at alle fester, udflugter og forældremøder foregår på tværs af årgangen", siger Villy Raahauge.

"Jeg er ked af, at de børn ikke får mere med de danske elever at gøre, men i stedet for at gøre det lidt skidt for alle, så har vi valgt at gøre noget særligt for de her børn. Og vi har ikke sagt, at det er en stationær klassedannelse frem til 9. klasse", understreger Villy Raahauge.

Nørremarkskolen ligger i et skoledistrikt, hvor de tosprogede udgør godt en fjerdedel af børnene. Men halvdelen af familierne i distriktet, først og fremmest resursestærke danske familier, vælger skolen fra. Det er en udvikling, skolen kæmper hårdt imod, og der er også stadig mange stærke danske familier, der holder fast ved distriktsskolen. Villy Raahauge regner ikke med, at det bliver nødvendigt at danne en klasse uden danske børn af de nuværende børnehaveklassebørn.

Beslutningen om Nørremarkskolens 1. klasser blev først truffet den 1. august og er siden blevet heftigt debatteret i de lokale medier:

"Integrationsrådet oplever, at det er de danske forældre, der ikke ønsker integration, når de trækker deres børn ud af skoler, hvor der er etniske minoritetsbørn. Det er her, kommunen skal sætte ind med en forstærket indsats", siger formanden for kommunens Integrationsråd Simon Hussamsen. Han mener, at skolen har bevæget sig ind på en farlig kurs.

"Vi mener, at skolelederen modsiger sig selv i sit forsøg på at forklare oprettelsen af klassen. Hans argument er, at hvis der er over 70 procent etniske minoritetsbørn i en klasse, så har skolen svært ved at integrere dem. Samtidig har skolen nu lavet en klasse med 100 procent. Børnene bliver brugt som forsøgskaniner. Ingen ved, hvordan klassen vil udvikle sig".

Integrationsrådet opfordrer Nørremarkskolens til hurtigst muligt at finde en anden løsning, så den særlige klasse ophører. Indtil det kan ske, mener rådet, at klassen skal tilføres ekstra resurser for at sikre børnene en god start og en god integration med de to andre klasser.