Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Regn med “Sigurds lille skole”

“Sigurds lille skole” er god at gå i for de mindste og sjov at læse op af for deres lærere.

Sigurds lille skole

Bent Rasmussen
Start debatten
25. april 2019, kl. 15:43

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

”Sigurds lille skole” er et bokssæt, der blandt andet består af ”Sigurds ABC”, hvor man kan lære at blive fortrolig med bogstaverne. Jeanette Brandt hjælper godt til med spøjse og sjove tegninger. Rimene er gode og slagkraftige, og aben Alibaba og alligatoren Anders står klar til at hjælpe den kommende læser. Man kan også besøge basunspilleren Bente og clementinplukkeren Calle, og man kan til sidst følge ænderne fra Ærøskøbing og øglen Øjvind, der fører læseren hen til Å for årstiderne.

Titel: Sigurds lille skole

Forfatter: Sigurd Barrett

Illustrator: Jeanette Brandt/Signe Gabriel/Stine Rosenberg

Forlag: Politikens Forlag

Man kan også regne med Sigurd gennem ”Regn med Sigurd”. Han kan nemlig alle tabellerne både forfra og bagfra, hævder man på bagsiden af bogen. Det er Signe Gabriel, der står for de fine tegnemæssige løjer.

Endelig kan man også rejse med Sigurd over hele verden i ”Sigurds Verdensatlas”. I hvert opslag møder man en person, for eksempel svenske Gösta, som rejser langt op i Laplands fjelde. Chang fra Kina vil vise sit land fra sin cykel, og Whitney fra Sydney besøger sin tante, der kan spille didgeridoo (et blæseinstrument – ”naturlig trætrompet” – fra aboriginerne i det nordlige Australien). Tanten har i øvrigt en koalabjørn som kæledyr.

Sigurd Barrett har 28 lande/verdensdele på programmet. Hvert område har et opslag med rim omkranset af en tegning og et lille faktuelt felt med landets flag, navn, hovedstad, verdensdel, og hvordan man siger hej! Forrest i bogen finder man et verdenskort med angivelse af de lande, der besøges. Stine Rosenberg står for de farvestrålende tegninger.

Der er en stor og fin energi i Sigurd Barretts lige ud ad landevejen-rim, der er bygget op med stor opfindsomhed og forskellighed. Alle rim er sat i musik, og bokssættet ”Sigurds lille skole” findes i to udgaver: en ordinærudgave og en guldudgave, hvori der ligger en MP3-cd med 29 ABC-sange, 30 atlassange og ti spritnye tabelsange, så problematikkerne kan synges ind.

Jeg ville gerne gå i ”Sigurds lille skole”, hvor der med garanti er både liv, humor, stor energi og ditto læring som resultater af indsatsen. Man kan nemlig roligt regne med hans store kreativitet og hittepåsomhed. Alle tre bøger er fortræffelige til oplæsning i passende bidder.

PS: I maj udkommer ”Sigurds lille skole på spil”, hvor børnene via sjove regnestykker og finurlige sætninger kan lege sig til læring – også mor og far kan være med, for eksempel i atlasspillet, hvis de har brikker nok at flytte med!

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Regn med “Sigurds lille skole”

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS